Brev:
Baby sover kun ved bevægelse

Kære Helen
Tak for en god brevkasse!
Min datter på 10 uger sover kun, når hun er i bevægelse.
Op til at hun var omkring 4-5 uger, kunne hun sagtens sove på brystet af mig eller hendes far, eller i armen hos nogle, men nu SKAL hun vugges, bæres i bæresele, køres i barnevogn osv. De andre babyer i min mødregruppe kan falde i søvn på deres mors skulder eller i deres sleep carrier på gulvet, mens jeg står med hende i bæreselen og hopper.
Generelt om hendes søvn, så er hun en baby, der skal hjælpes i søvn. Hun falder ikke bare i søvn sådan uden lige. Vi er meget obs på hendes træthedssignaler og putter hende, når hun har været vågen længe nok. I hendes vågen tid får hun mad (bryst), kommer på maven, leger alene på aktivitetstæppet, bliver snakket med og får ren ble, hvorefter vi putter hende i hendes dyne og enten går med hende i barnevognen uden for eller lægger hende i slyngevuggen (med motor). Hun har typisk én lur i barnevogn eller bæresele og de resterende i slyngevuggen.
Hun sover typisk én længere lur på 1,5 - 2,5 time om dagen og to/tre mindre lure på 30-40 minutter. Indtil for nyligt har hun selv styret, hvornår hun sover "for natten". Altså er hun faldet i søvn kl. 22, så har hun sovet der fra og til hun vågner - hun sover ...
... typisk 11-13 timer. Men vi vil gerne have lidt rytme tilbage, og skal også starte til babysvømning i næste uge, så vi er begyndt at gøre en aktiv indsats for at få hende puttet i god tid, mellem kl. 19-20, så hun kan få sine 11-13 timer.
Om natten ammer jeg hende hver 2-3 time, nogle gange hver 1,5 time. Det gør jeg liggende og mens hun sover, så hun er slet ikke vågen om natten - og det er jo helt vildt rart for os alle.
Men igen, når vi putter hende for natten, så er det i slyngevuggen, for det er kun bevægelse der dur, og når der så er gået et par timer, og jeg selv er klar til at sove, så tager jeg hende med i seng, mens hun sover og ammer hende, så hun sover videre i sengen hele natten mellem mig og hendes far. Dette er det eneste tidspunkt hun kan sove uden at være i bevægelse.
Jeg tænker meget på, om vi burde gøre noget anderledes. Jeg bruger meget tid på at bekymre mig om hun får nok og ordentlig søvn osv. Og så er det bare en smule besværligt og til tider fysisk hårdt for både mig og far, at hun kun kan sove, når hun er i bevægelse.
Er den adfærd normal? Og har du nogle råd til, hvordan vi kan øve at sove uden bevægelse? Og generelt ift. hendes søvn, er vi på rette vej?
Tusind tak!
Med venlig hilsen
Karlas forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.