Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til vænne fra flasken


22. februar 2023

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære MK

Tak for dit brev :)

Hvor er jeg glad for at høre, at lillebror er faldet til i dagplejen. Det har godt nok været en hård periode, og hvor har I bare gjort meget for, at han skulle have det godt. Det er så dejligt, at I kan mærke, at han nu trives. Han er ikke længere ulykkelig, men faktisk okay med at blive afleveret, han kaster ikke op, og hjemme er han også glad. Det er jo noget helt helt andet end tidligere, så godt!

Det lyder som en god idé, hvis I kan trappe flaskerne ud, så han stille og roligt kommer væk fra dem. Og jeg vil netop anbefale jer, at I trapper ud. Det vil sige, at flasken om aftenen synes jeg, at I skal bibeholde i fuld mængde - og I skal heller ikke fortynde mælken. Flasken sen aften tænker jeg, at I skal prøve at skrue ned, så han f.eks. "kun" får 125-100 ml lige nu, og flasken om natten skrues ned til f.eks. 75-50 ml., måske gradvist helt ned til 25 ml, hvis I kan. Jo mindre I kan vænne ham til at drikke af gangen, jo lettere vil det være at skulle undvære flasken helt. Og efter en lille tår, kan I måske godt sige "slut, der er ikke mere" eller lignende, så han lærer, at det er den mængde, han får...

I første omgang er det derfor natflasken, som skal trappes ud, og det tænker jeg sker lettest, hvis han stadig får mælk både aften og sen aften. I bør også bibeholde godnatgrøden, fordi den er med til at sikre, at han ikke vågner og søger flasken, fordi han reelt er sulten.

De fleste børn har det så bedst med, at det er den sene flaske, som forsvinder og til sidst er det så flasken før putning, der fjernes. Men nogle gange er det faktisk lettere at fjerne flasken før ...


Annonce

... putning, så det er den sene aftenflaske, som forsvinder sidst. I må her prøve at vurdere, hvad der passer jer og jeres dreng bedst.

Flasken før putning skal på sigt erstattes af en kop med mælk og senere vand, imens han f.eks. får læst historie, putter med sin bamse, putteklud osv. Det er vigtigt, at sætte et nyt ritual i stedet for flasken og skabe et ritual, som naturligt stadig er der og dermed tager over, når flasken forsvinder. Det er vigtigt ikke at fjerne flasken uden at give noget nyt og tryghedsgivende i stedet.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på, at han skal drikke tilstrækkeligt hele dagen igennem. Hvis han ikke drikker nok vand i løbet af dagen, så vil han naturligt søge det aften og nat. Nogle børn har trods deres indtag af væske om dagen dog stadig behov for at få lidt vand om natten, og det skal der naturligt være plads til. Hvis det viser sig, at jeres dreng har brug for lidt vand i løbet af natten, så kan I give ham vand af en drypfri kop, og I kan holde mængden nede, så han ikke drikker så meget, at han tisser igennem bleen, men så han stadig kan få slukket sin tørst. På sigt kan han have en drypfri kop ved eller i sengen, som han så selv kan finde og drikke af, hvis han vågner og er tørstig, det tænker jeg vil være okay, så længe mængden holdes nede, og der netop er tale om vand og ikke mælk :)

Jeg tænker, at det vil være realistisk, at I stopper med flaske inden for nogle få uger, og dermed stopper omkring 15 måneders alderen, som jeres sundhedsplejerske også har sagt vil være godt:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med det projekt!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce