Brev:
Nybagt storebror på 19 mdr

Kære Helen
Vi har netop udvidet familien med en lillesøster (for 3 uger siden). I den forbindelse har jeg brug for nogle gode råd ift. storebror, der er 19 mdr.
Først og fremmest har det været en enormt følelsesladet tid for mig, som mor. Jeg har følt jeg skulle tilsidesætte mit stadig lille men største barn meget, pga amning af lillesøster. Det har givet mig dårlig samvittighed og så må jeg indrømme jeg på en måde savner min søn, selvom jeg jo er der sammen med ham.
Jeg har forsøgt at fastholde så meget af det vi gjorde før som muligt. Fx har jeg været på legepladsen alene med storebror, jeg putter ham fortsat hver anden dag. Naturligt er der nu langt flere ting, som far tager sig af.
Jeg er ofte nødt til at afbryde min og storebrors leg, når søster skal ammes, hvilket gør ondt på mig. Jeg forsøger at forklare at nu skal lillesøster have mad og prøver også at invitere ham med, så vi kan læse en bog eller lignende. Men det er han ikke super interesseret i.
Storebror er meget interesseret i sin søster. Han smiler stort når han ser hende, vil gerne ae hende, pege på hendes næse, mund osv. til tider ret voldsomt, da han jo ikke er så stor at han forstår han skal være forsigtig. Nogle gange er jeg derfor nødt til at holde ham lidt tilbage, så han ikke maser og mosler hende alt for meget. Det bliver han enormt ked af.
Det er kun få gange han har forsøgt at hive mig med, hvis jeg sidder med hende. Her forklarer jeg ham, at jeg gerne vil gå med, men at søster skal spise færdig først. Han vil gerne pege på, at nu skal hun ligge liften, eller nu skal hun spise osv. Han virker dog noget mere pylret end han plejer. Der skal ikke så meget til, så bliver han ked af det eller pylret. Fx når han får et nej. Det samme gør sig gældende i vuggestuen. Han tager lidt lang tid om at falde i søvn både til middagslur og om aftenen, hvilket han ikke plejer. Det er uden gråd eller andet. For det meste ligger han bare og ...
... snakker en del. Vi sidder stille ved siden af sengen til han sover.
Oveni det hele er han begyndt at sige utrolig mange ord, han har netop været meget forkølet og derfor ikke sovet så godt. Så der er pt mange ting i spil, som kan spille ind på at han er pylret. Jeg har svært ved at gennemskue hvad der skyldes lillesøsters ankomst og hvad der skyldes udvikling og sygdom.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal håndtere denne nye situation. Jeg håber du kan give mig nogle råd, så jeg kan bevare den rigtig gode tilknytning vi allerede har.
Lillesøster er indtil videre nem. Hun sover en del og spiser selvfølgelig en del og så er hun ikke en der græder meget. Hun er dog ofte vågen i det tidsrum hvor vores søn er hjemme fra vuggestue og sidder derfor meget hos enten mor eller far.
Hvad skal vi være opmærksomme på ift vores søn?
Hvad kan vi sige og gøre for at imødekomme ham og hans følelser, i en alder af 19 mdr? Ift der hvor han er rent udviklingsmæssigt.
Skal man sige meget fra ift han er lidt hårdhændet ved lillesøster, men jo i bedste mening, fordi han gerne vil kramme hende osv. Hvordan sætter man en kærlig grænse her, hvor han ikke føler sig afvist?
Skal jeg afskærme ham lidt fra amningen og gå et andet sted hen?
Har du nogle generelle råd til os forældre til søskende med knapt 19 måneders mellemrum?
Jeg ved godt at vi skal bevare roen og vise at lillesøster er en god ting for vores familie, men den balancegang synes jeg er svær, når man samtidig er nødt til at tilsidesætte storebror en del mere end tidligere. Hvad kan vi gøre, for at gøre det så skånsomt som muligt for vores søn?
Sidst men ikke mindst. Hvad er din erfaring ift hvor lang tid det tager for et barn på 19 mdr at vænne sig til at der er en mindre søskende. Man hører jo, at de glemmer at den mindre søskende ikke har været der hele tiden med tiden.
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen
Moderen med den dårlige samvittighed
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.