Brev:
Baby med stort søvnbehov

Hej Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig angående min datter, Karlas, søvn, og nu er jeg på banen igen.
Karla har et meget stort søvnbehov og sover en del mere end gennemsnittet. Babyer i alderen 1-6 mdr. sover i gennemsnit 14-15 timer om dagen (så vidt jeg kan læse mig frem til på sundhed.dk og diverse andre steder), men Karla sover nogle gange op mod 18-19 timer.
Vi starter typisk dagen et sted mellem 06 og 07. Her ligger vi og hygger og pludrer i sengen i 30-60 minutter, hvorefter vi står op og Karla få ren ble, vi leger lidt osv..
Omkring 08.30-09 bliver hun træt og bliver puttet til første lur. Her sover hun nogle gange 45 minutter, andre gange 1,5-2 timer. Det varierer.
Når hun har været vågen et par timer efter formiddagsluren, vi har leget, snakket, fået ren ble og spist, går jeg en lang tur med barnevognen. Her tager hun typisk en lur på 3 timer. På dage hvor vi har babysvømning, kan hun finde på at tage 4 timer.
Efter hendes lange lur er hun typisk vågen et par timer igen, hvorefter vi putter hende til dagens sidste lur. Det er typisk omkring kl. 17-18 stykker. Og det er her, jeg bliver en smule bekymret.
Når vi putter hende til lur der kl. 17-18, kan hun godt finde på at sove helt til næste morgen. Nogle gange vågner hun efter 45-60 minutter, er vågen lidt, men bliver hurtigt træt, hvorefter vi putter hende til natten omkring kl. 19-19.30 - hvilket ...
... vi synes, er et godt tidspunkt. Men andre dage vågner hun slet ikke og sover bare videre hele natten indtil kl. 06-07 stykker.
Hun begynder at bevæge på sig og blive urolig, når hun er sulten - typisk efter 3-3,5 time, hvor jeg ammer hende. Men her sover hun videre. Om natten det samme. Hun begynder at rumsterer, jeg lægger hende til, og vi sover videre. Jeg skifter som regel en enkel ble om natten i sengen, men det vågner hun ikke rigtigt af - hun falder i hvert fald i søvn igen med det samme.
Det lyder umiddelbart som ønskescenariet for mange, at deres barn sover så meget, men kan det virkelig passe, at hun skal sove så meget? Hun må jo have behovet, siden hun gør det?
I hendes vågen tid, oplever jeg en lille pige, der er motorisk langt fremme ift. sin alder. En pige der smiler, griner og holder god øjenkontakt. Men også en pige, der hurtigt bliver træt, gaber og bliver pylret, og har brug for at sove.
Vi har også dage, hvor hun powernapper meget af dagen, men igen falder meget tidligt i søvn for natten (omkring kl. 17) og sover i op til 13 timer i streg (hvor jeg selvfølgelig ammer hende, så meget hun har brug for, typisk 4-6 gange).
Så skal vi bare forsætte med at gøre det, der fungerer og ikke bekymre os over, om Karlas søvnbehov er normalt. Som udgangspunkt er jeg ikke bange, og tænker også, at babyer er forskellige. Hvad tænker du?
Med venlig hilsen
Karlas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.