Svar: Baby med stort søvnbehov
Kære Karlas mor
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af alle dine tanker :)
Det kan, som du selv skriver, være helt normalt, at jeres datter sover 17-18 timer i døgnet. Nogle børn har et rigtig godt sovehjerte, og hvis Karla i øvrigt udvikler sig, som man må forvente, er smilende, glad og motorisk aktiv i sine vågne timer, spiser som hun skal og tager fint på - så er der højst sandsynligt ikke grund til bekymring :) Når det så er sagt, så sover hun en del mere end gennemsnittet, og derfor synes jeg, at tvivlen bør komme hende til gode - jeg vil derfor anbefale, at I lige får hende tjekket grundigt igennem ved egen læge.
Har hun fået sin 3. måneders vaccination? Ellers vil jeg anbefale dig, at du beder om, at hun til denne også bliver undersøgt af lægen. Der ligger normalt ikke en børneundersøgelse sammen med vaccinationen her, men det kan du godt bede om.
Jeg vil foreslå, at du beder lægen om at lytte hende godt igennem på hjerte og lunger, da det er vigtigt at sikre sig, at der ikke er noget i hendes kredsløb, som kan gøre, at hun hurtigere bliver træt. Det kan også være en idé at tage en urinprøve med og sikre, at hun ikke har blærebetændelse - blærebetændelse hos spædbørn kan nogle gange give nogle lidt underlige symptomer. Du kan købe en opsamlingspose på apoteket, som kan sættes på huden inde i bleen. Urinen bliver naturligt ikke helt steril på denne måde, men den kan stadig stixes på lægehuset.
Du vil højst sandsynligt få at vide, at alt ser fuldstændig normalt ud, og at du ikke skal bekymre dig - men hvis det var min datter, så ville jeg lige drøfte det med lægen og bede lægen være lidt ekstra opmærksom:)
Et stort søvnbehov kan også komme af en vækstspurt. Det vil sige en periode, hvor hun vokser rigtig meget i længden. Det ses ofte ...
... hos teenagere, især drenge der pludselig kan tage et ordentligt hop i højden, men det kan faktisk også ses hos babyer, som pludselig vokser meget, nærmest som om, at de fra den ene dag til den anden lægger ekstra cm til deres længde. Og det kan gøre dem ekstra trætte og derfor være en forklaring.
Hun er ældre nu, kan se længere og bliver mere og mere bevidst om rummet, som hun er i, samt mere bevidst om, hvor I forældre er i forhold til hende. Hun kan f.eks. bevidst kikke efter far, hvis du sidder med hende i sofaen, vil smile til ham, kommunikere tydeligt med ham - og denne øgede bevidsthed kan naturligt også give en ekstra træthed.
I det hele taget kan den store udvikling, som hun går igennem påvirke hende, så hendes søvnmønster ændrer sig, hun virker måske lidt mere pjevset, hun kan blive mere brystsøgende og har mere behov for at blive holdt, vugget, nusset omkring.. altsammen fordi hun lige nu er godt igang med at lære en masse og igang med en sund og god udvikling.
Man kan altså sagtens finde forskellige grunde, der kan forklare, hvorfor hun sover så meget, og du fortæller også om en pige, som umiddelbart trives. Hun smiler, griner, har rigtig god kontakt til jer. Hun er motorisk godt med, og du fortæller, at hun er langt fremme motorisk i forhold til sin alder. Du fortæller også, at hun melder sig selv efter 3-3.5 time, hvor hun ammes - så der er intet, som tyder på, at hun på nogen måde er sløv eller ikke har det godt. Og ja, du har helt ret i, at babyer er forskellige. Trods dette, så synes jeg dog, at det vil være en god idé, at du lige drøfter det med jeres læge - jeg vil hellere tjekke en ekstra gang end en gang for lidt:)
Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat - knus herfra, og og jeg vil meget gerne høre, hvad jeres læge har sagt:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

