Brev:
Nattesøvn - søger brystet

Kære Helen
Først og fremmest tak for en god brevkasse og gode bøger - jeg har haft meget glæde af at læse dine bøger om både søvn og mad.
Jeg har en glad og energisk dreng på 7 måneder men vi kæmper meget med nattesøvnen herhjemme, og jeg synes efterhånden at jeg har prøvet alt!
Min søn har meget svært ved at sove uden brystet og derfor vågner han næsten hver time om natten og søger brystet. Han bliver dybt ulykkelig hvis jeg prøver at trøste ham uden brystet.
Vi begyndte at samsove da han var ca 2 måneder fordi det var det eneste måde jeg selv kunne få noget søvn, da han vågnede og blev ked hver gang jeg lagde ham (også selvom vi svøbte). Nu er det sådan at jeg ikke længere trives med at samsove og slet ikke med at skulle lægge bryst til ham hele natten lang😴
Han har aldrig ville bruge sut og generelt bruger han bamser, nusseklud og sut mere som et legetøj end som noget der giver ro og tryghed..
Om dagen sover han rigtig flot, han bliver puttet i sin Voksi i barnevognen og finder selv ro på 5-10 min. For det meste behøver jeg ikke at vugge vognen, det er kun hvis han lige brokker lidt så får den nogle skub.
Vi har bygget vores dage op efter din dagsplan i “børn og mad” - men tidspunkterne er tilpasset hans rytme. Vores dage ser ca sådan her ud:
Kl. 6 vågner han og vi står op
Spiser morgengrød og lidt frugtmos + drikker vand
Kl. 7:30-8 Puttes til formiddagslur (uden mælk). Han sover mellem 1,5-2,5 time (oftes 1,5-2 timer)
Efter formiddagslur hygger vi, er aktive på gulvet og spiser frokost (brød med smørepålæg af en art eller lidt rester fra dagen før)
Middagslur mellem kl.11:30-13 (alt efter længden på hans formiddagslur og om han er stået lidt tidligt eller sent op).
Jeg ammer ham inden denne lur.
Efter middagslur sørger jeg igen for at han bliver aktiveret og får brugt sin krop og vi plejer også at spise et måltid her (grød eller pandekager og ...
... frugt).
For det meste tager han en powernap ved 15:30-17 tiden. Vi har skippet den et par gange fordi vi synes det lå for sent (efter 17) eller fordi han selv har nægtet luren. Det skifter fra dag til dag om han bliver ammer her.
Ca. Kl. 18 spiser vi aftensmad hvor vi prøver at hans mad ligner meget vores, han elsker at få noget han selv kan holde i hånden
Vi putter til natten ved 19:30-20 tiden. Her er rutinen; nattøj, tandbørste, vi tænder en natlampe i soveværelset og han får sovepose på. Så ammer jeg ham og ligger ham i hans seng. Jeg prøver at ramme det gyldne spot så han registrer at jeg ligger ham. Ofte vågner han op og bliver ked og så tager jeg ham op indtil han igen falder til ro. Jeg prøver altid først at trøste nede i sengen med tunge hænder, sang, nussebamse og en spilledåse. Dog finder han først roen når han kommer op i min favn eller får brystet igen.
Sådan fortsætter det hele natten med opvågninger hver time eller halvanden. Hvis jeg prøver at trøste uden bryst bliver han dybt ulykkelig og når jeg tager ham op og krammer eller vugger laver han flitsbue i mine arme. Jeg ender tit med at tage ham med hen i min seng i løbet af natten fordi han vågner eller bliver ked når han bliver lagt i sin egen seng uden brystet i munden. I min seng kan jeg lirke brystet ud lige inden han sover og så plejer han at vende sig om på den anden side og sove videre.
Jeg synes jeg har prøvet alt og behovet for lidt mere sammenhængende søvn om natten stiger efterhånden.
Vi har også prøvet at far putter og eget værelse, heller ikke med stor succes.
Jeg har overvejet at prøve at bruge voksi om natten, men jeg frygter at lave rod i hans gode søvn association om dagen og desuden lægger han sig ofte på siden og sover om natten🤔
Jeg håber du har nogle gode råd til hvordan jeg får lillemanden til at sove lidt mere sammenhængende om natten og undvære brystet.
Hilsen
en træt og lettere frustreret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...