Annonce

Annonce

Svar: Afføring ændret farve og lugt


11. marts 2023

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Sabrina

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom, for netop afføringsmønsteret, afføringens konsistens og farve kan fortælle meget om, hvordan barnet har det. Du skal derfor lægge mærke til, om din datter virker alment påvirket - altså om hun begynder at græde mere, begynder ikke at ville spise, måske virker sløv, får feber osv. Så er det en god idé, at du kontakter jeres læge, da det naturligt ikke kan udelukkes, at hun f.eks. kan have en maveinfektion.

Når det så er sagt, så lyder det du fortæller umiddelbart normalt. De første ca. 2 måneder vil børn ofte have gul afføring, men herefter vil man hos ca. 1/3 af alle børn opleve, at afføringen bliver mere grøn, præcis som du beskriver. Farven på afføringen hænger til dels sammen med mælken, barnet får, og sammen med bakteriefloraen.

Når afføringen bliver grøn, så skyldes det især, at bakteriefloraen omdanner galdefarvestoffer til en grønlig farve. Hos de fleste børn er afføringen lysegrøn, og den kan også være tynd og skummende i konsistensen, og den vil ofte også have en lidt syrlig lugt. Men andre gange ligner afføringen mere pesto, og atter andre gange kan den være helt mørkegrøn, det ses dog ikke så tit.

Børn der ammes, vil ofte have hyppigere og også tyndere afføring, end børn der får modermælkserstatning. Og børn der får modermælkserstatning vil ofte have lidt mere syrlige og tendens til grønlige ...


Annonce

... afføringer, end børn der ammes. Da jeres datter får begge dele, så lyder det derfor naturligt, at hun har lidt varieret afføring, og at den nu er mere grønlig og også mere grynet, end du tidligere har oplevet.

Har I skiftet modermælkserstatning? Det kan også give en ændring i afføringsmønster, farve og lugt.

Måske er der mælkesyrebakterier i den modermælkserstatning, som hun får? Hvis der ikke er det, så kan du overveje, om hun kan have glæde af at få lidt mælkesyrebakterier ved siden af. Probiotiske mælkesyrebakterier fæstner sig på tarmens overflade og kan dermed udkonkurrere de dårlige sygdomsfremkaldende bakterier og på den måde både forebygge men også afhjælpe, hvis barnet har urolig mave... Flere modermælkserstatning er blandt andet tilsat mælkesyrebakterier af denne grund.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Mælkesyrebakterier gives som dråber. Du kan også købe D-vitamindråber, som er blandet med mælkesyrebakterier, så hun kan få det sammen med de daglige d-dråber. Der er forskellige muligheder, og du kan spørge på apoteket og få mere at vide om de forskellige produkter.

Så både gul og grønlig afføring er altså normalt, og hos jer tænker jeg, at der er en sammenhæng med både alder og jeres datters indtag af både modermælk og modermælkserstatning - og at I måske har skiftet erstatning:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce