Annonce

Annonce

Svar: Bleskift - 19 mdr.


16. marts 2023

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at der er liv og glade dage hos jer - og at jeres ene dreng nu protesterer voldsomt mod at ligge på puslepuden, tænker jeg, handler om en spirende egen vilje og selvstændighedsudvikling.

Jeres dreng er stille og roligt igang med at udvikle selvstændighed. Han er igang med at blive sin egen person med sine egne meninger, og han er nødt til at ville noget andet end jer forældre. Så kan man naturligvis spørge: "Hvorfor reagerer hans bror så ikke på samme måde, de er trods alt tvillinger?" - Og det er, fordi han ikke er en kopi af hverken jer eller hans bror. Han er sin egen, og jeres drenge vil naturligt have forskellig måde at udvikle deres selvstændighed på, vise egen vilje på.

Så hvor jeres ene dreng protesterer højlydt over bleskift på puslebordet, så vil jeres anden dreng sandsynligvis protestere over andre ting i hverdagen. Børn har mange forskellige måder, de kan sige nej på, og det er alt sammen en vigtig del af deres udvikling.

Det er vigtigt at anerkende denne spirende egen vilje og lyst til selvbestemmelse, og derfor er løsningen ofte at inddrage ham. Jo mere I kan inddrage ham, jo mere anerkender I hans lyst til at ville selv, og det kan gøre f.eks. puslesituationen langt bedre for jer alle.

Det kan f.eks. være en idé at købe en trappestige, skammel med trin eller lignende, som han kan kravle op af, når han skal op på sit puslebord. Det, at han selv kan klatre op på bordet og lægge sig parat, kan betyde rigtig meget. Måske kan I finde et læringstårn, som vil kunne have flere funktioner og bruges flere steder...

Det er rigtig godt, hvis han f.eks. også selv er med til at finde sin ble frem, finde vaskeklud, holde vaskeklude, cremetube osv. i hænderne. I kan tale med ham om de forskellige ting, I har på puslebordet - creme, salve, termometer, klud - og øve disse ord med ham. Han har en alder nu, hvor han naturligt er nysgerrig og gerne vil have flere ord i sit ordforråd.

Det kan være en god idé at hjælpe ham med at sætte ...


Annonce

... fødderne i bordet og selv løfte numsen op, når han f.eks. skal have en ble under sig. I kan sige "løft numsen, skat", og han vil på den måde føle, at han er inddraget i de ting, der sker.

Det skal være rart at ligge på puslebordet. Det kan f.eks. være en idé med et håndklæde, som naturligt er mere blødt og rart at ligge på. De stofbleer, som pædagogen har lagt under hans hoved i vuggestuen, har måske ikke haft noget med ørerne at gøre, men har været med til at gøre, at det er rarere at ligge der...

Det kan være rigtig godt også at sætte ord på hans krop - tæerne, fødderne, benene, numsen, navlen, maven osv. når I skifter ham. Igen for at øge hans ordforråd, men også fordi I naturligt kan massere ham lidt, kysse hans tæer, blæse luft på hans mave osv. Så han oplever en hyggelig og rar kontakt med jer under skiltning og får en følelse af at hans krop er dejlig, og at det er rart at ligge der og få en ren ble på. I modsætning til, at han lige nu bliver holdt fast, og det hele ender i voldsomme protester:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I kan også synge f.eks. "hoved, skulder, knæ og tå" eller lignende, når I skifter ham, eller I kan finde på jeres egen lille skøre sang, hvor I sætter ord på hans krop. Sang kan være med til at aflede ham og også gøre det hele mere hyggeligt :)

Det handler om at anerkende hans selvstændighed netop ved at inddrage ham, lade ham føle, at han selv har indflydelse på de ting, som sker, så det foregår så rart som muligt. Det er vigtigt, at han får en oplevelse af, at skiftning på puslebordet ikke er noget, han behøver være utryg ved eller ked af sker - det kan være rigtig rart:)

Det er super godt, at I lader ham stå op, når han bare har tisset. Det skal I endelig blive ved med. Der er ingen grund til at kræve, at han ligger på puslebordet her. Når han ikke er tvunget til at være på puslepuden hver gang, så er der større sandsynlighed for, at han vil acceptere de gange, hvor han naturligt er nødt til at ligge der :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce