Brev:
Svære tider

Hej Helen
Vi føler os ekstremt udfordret som forældre i øjeblikket og kunne rigtig godt bruge lidt vejledning eller støtte.
Vi er enormt meget ramt af sygdom herhjemme og har været det nærmest hele tiden siden vores datter startede i vuggestue og nu i børnehave. Vores datter har i vinter været igennem en rigtig grim mellemørebetændelse hvor vi har skulle have hende til ørelægen mange gange og det har været nogle grimme oplevelser for hende fordi hun er utroligt bange for de instrumenter ørelægen bruger. Derfor har det været nødvendigt for os at holde hende fast flere gange både i forbindelse med det. Men også i forbindelse med at hun har skulle have øredråber.
Vores datter er utroligt viljestærk og vi prøver på alle måder at forklare hende hvorfor vi skal fx dryppe øre men hun nægter og det kører bare op jo længere tid vi prøver at berolige hende, så vi er kommet frem til det er hurtigere overstået for os alle hvis en af os holder hende og den anden drypper og så kan hun godt forstå bagefter hvorfor vi gjorde det og at vi gør det for at hendes øre skal blive rask. Men alt det her med at holde fast det gør os så sindssygt kede af det og det føles så forkert for os.
Nu er vi i en sygdomsperiode igen med ørene hvor hun også skal have penicillin og det nægter hun også. Vi har prøvet knuste tabletter og mikstur blandet i alverdens ting. Det hjælper ikke noget at tvinge hende til mikstur fordi hun får det galt i halsen eller spytter det ud og det er simpelthen også bare for meget for os at skulle tvinge øredråber og penicillin og lægebesøg hele tiden. Vi er bange for hvordan alle de her ting påvirker hende. Når vi spørger læge eller andre til råd kommer de med alle de råd som vi allerede ...
... har prøvet flere gange.
Udover alt det her så bliver vi selv ramt af sygdom som hun kommer med fra børnehaven og bliver ekstremt syge. Så ender vi med sindssygt dårlig samvittighed over at vi ikke har energi til at lave nogle ting og vi ender med at være syge hjemme allesammen hvor vi kan mærke hun keder sig fordi hun ofte er den der er mindst påvirket men stadig ikke er frisk nok til børnehave.
Vi føler os så forkerte som forældre fordi alle de her ting er så svære og det er så hård for os at se vores barn blive så ked af det og vred flere gange om dagen når vi skal klare de her ting med medicin. Det påvirker hele stemningen i vores hjem at vi skal gøre tingene på denne måde med tvang fordi det ikke er sådan vi har lyst til at være forældre. Men vi ved også at hvis hun ikke får medicin og dråber så ender vi med at skulle til ørelæge igen og det er endnu værre for hende, fordi hun er blevet så bange for ørelægen. Vi er også bekymrede for at hun er så meget væk fra børnehave hende tiden, om hun så kommer lidt udenfor fællesskabet i forhold til de andre børn :/
Alle de her ting gør bare at vi også kommer til at skændes mere fordi vi er så mentalt trætte og det gør jo selvfølgelig at stemningen også bliver dårlig og vores datter kan selvfølgelig mærke det.
Hvad kan vi gøre for at lette det hele i forhold til al den sygdom og udfordringer med at give medicin? Kan vi gøre noget i forhold til den angst vores datter har udviklet for at skulle til lægen og generelt for vores datter?
I perioder hvor hun ikke er syg er hun en glad og sjov pige der trives rigtig godt på alle punkter. Hun snakker godt, er glad for sin børnehave og er en rigtig skøn pige.
Med venlig hilsen
De triste forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"