Annonce

Annonce

Brev:

Far på barsel - 7 mdr.


31. marts 2023

Alder:
7 mdr.

Far på barsel - 7 mdr.

Hej Helen,

Så er jeg tilbage. Dine gode råd har gjort en stor forskel herhjemme siden mit sidste brev, så tak for det.

Vi er nu begyndt at se en tydelig rytme på vores nu 7,5 måned gamle datter. Grunden til, jeg skriver til dig nu, er at hendes far går på barsel fra mandag og fire måneder frem. Her drømmer jeg om hjælp til at lave et skema for hendes dag, så både søvn og mad rammer de helt rigtige tidspunkter, og vi fortsat kan have en forudsigelig hverdag (så meget, som man nu kan med en baby).

Min datter havde i en længere periode stået op kl. 5 om morgenen, men det fik sommertid ændret på! Nu står hun op et sted mellem 6 og 6.30, hvilket vi sætter stor pris på. Derudover er hun for nylig kommet på eget værelse, og det kører bare med max én opvågning om natten.

Derudover sover hun lige nu tre lure i løbet af en dag, og får 3-5 måltider. Jeg har i et stykke tid ikke ammet i det tidsrum, jeg skal være væk på arbejde, og det har fungeret fint. Hun tager ikke flaske, så vi tilføjer MME til hendes grød og mos.

Vi har erfaret, at hun har behov for ca. 13 timer i døgnet. Det er det hun konsekvent sover, og virker i trivsel med dét.

Kl. 6/6.30: Vågner og ammes.

Kl. 7/7.30: Får morgenmad. Grød med MME samt vand af kop.

Leg, hygge mm.

Kl. ...


Annonce

... 8.30: Får en smoothie eller lignende, for at holde hende i gang. Jeg forsøger at ramme kl. 9 til vores lur. Her ammes hun inden.

Sover cirka 1,5 time.

Kl. 10.30: Får formiddagsmad. Her kører vi BLW og giver alt fra french toast, bananpandekager, butterdejstwistere samt lidt grønt og/eller blød frugt. Hertil frugtmos.

Leg, hygge mm.

Næste lur forsøger jeg at ramme omkring kl. 13. Her kan jeg så blive i tvivl, om måltidet inden skal lægges anderledes, da der jo ellers er mange timer til det næste.

Kl. 12.30/13.30: Næste lur. Denne varer oftest omkring 1 time.

Kl. 14.30: Får en portion grød eller mos med MME. Evt. lidt frugt eller grønt. Altid med vand til.

Leg, hygge mm.

Sidste lur ligger et sted mellem 16 og 17 afhængig af de tidligere lure. Denne varer mellem 30 og 40 minutter.

Før sommertid fik hun aftensmad 17.30, så jeg havde tænkt, at jeg ville ramme 18.30 nu. Hun er dog allerede så sulten 17.30, så her får hun selvfølgelig aftensmad. Dette er enten det samme som os (tilsat MME) eller grøntsagsmos med kød.

Sengetiden er lige nu mellem 20 og 21, hvilket vi også prøver at trække så lang tid som muligt, så stå-op-tidspunktet ikke rykkes til 5 igen.

Hun vågner lige nu max 2 gange om natten, og her ammer jeg.

På forhånd tak!

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce