Svar: Mad og indtag af MME fortsat
Kære Sabrina
Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage :)
Super at flaskesutterne fungerer! Og ja, det kan meget vel tænkes, at det går for langsomt for jeres datter med str. 2. Jeg vil anbefale jer, at I skifter til str. 3.
Philips Avent anbefaler, at man skifter flaskesut i takt med, at barnet bliver ældre. Og de anbefaler str. 3 til børn over 3 måneder. Denne flaskesut beskriver de giver middel flow, og jeg tænker, at det vil gøre en forskel for jeres datter og jer.
Deres oversigt ser således ud:
0 mdr: Første flow (nummer 0)
0 mdr+: Nyfødt flow (nummer 1)
1 mdr+: Langsomt flow (nummer 2)
3 mdr+: Middel flow (nummer 3)
6 mdr+: Hurtigt flow (nummer 4)
Hvis jeres datter kan få mælken hurtigere ud, så er der stor sandsynlighed for, at hun vil begynde at spise mere af gangen, så vil hun blive mere mæt, og derfor ...
... også kunne holde sig i længere tid, før hun melder sig og naturligt er sulten igen. Problemerne, med at hun lige nu skal spise ca. hver 2 time eller hyppigere, tænker jeg, bliver afhjulpet ved at skifte til flaskesut nummer 3 :)
Det lyder hyggeligt med en tur til Jylland. I må meget gerne bruge NAN PRO 1 drikkeklar, når I skal på tur. Det vil være praktisk. Den har en optimeret proteinsammensætning, ligesom den Sensilac, som jeres datter plejer at få og minder i grundopbygning om den erstatning, som hun er vant til. Den indeholder dog ikke en aktiv bakteriekultur. Det er ikke muligt at tilsætte mælkesyrebakterier på grund af den UHT behandling/varmebehandling, som drikkeklar modermælkserstatning behandles med. Det er et fint alternativ netop til ture væk hjemmefra :)
Rigtig god fornøjelse, og jeg håber, at flaskesut nummer 3 hjælper jer videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

