Brev:
Urolige nætter 9 mdr.

Hej Helen,
Som du tidligere skrev til mig, ville min baby snart finde en god rytme med to lure om dagen. Det er nu sket – skønt!
Denne gang omhandler mit spørgsmål noget lidt andet.
Motorisk er min datter helt utrolig fremmelig. Hun er lige fyldt 9 mdr. og er meget tæt på at tage sine første selvstændige skridt. Hun har altid været meget fremmelig på det punkt, så det kommer ikke som nogen overraskelse.
Grunden til jeg nævner dette er, at vores nætter den sidste tid er blevet meget urolige. Hun er sværere at putte og græder, når jeg lægger hende fra mig (hun vugges i søvn) uanset hvor længe, jeg sidder, før jeg lægger hende. Det samme gør sig gældende, når hun vågner om natten. Hverken sutten, bryst el. lign. er nok – hun SKAL tages op og vugges. Nogle gange tager det mig op til en time, før hun er "langt nok væk" til at blive lagt, uden at vågne op med det samme i gråd. Hun vågner ikke, men er urolig.
Derudover "vågner" hun tidligt hver morgen. Tit mellem 5 og 6, hvor hun på ingen måde kan lægges igen uden at vride sig og græde med det samme. Hun er ikke færdig med at sove, men kan ikke selv komme videre. Derfor tyr jeg til slyngevuggen, hvor hun så sover videre til 6.30-7.
Mit problem er, at vi snart skal på sommerferie, hvor der ikke er mulighed for hverken at ...
... vugge en helt masse i forbindelse med søvnen og slet ikke have slyngevuggen med. Det bekymrer mig meget, for hvad så, når hun vågner tidligt og er urolig? Hvad gør jeg så?
Findes der en måde, jeg kan gøre nætterne roligere, så hun ikke "vågner" tidligt og har brug for alt det vuggeri? Kan det skyldes motorisk uro grundet hendes hurtige udvikling? Har du andre tanker omkring min problemstilling?
Du får lige vores rytme her:
6.30-7: Vågner, bliver ammet og hygger en halv times tid i sengen.
Får herefter morgenmad – spiser rigtig godt.
3,5 time senere går hun til første lur. Her sover hun næsten aldrig omkring 1,5 time.
Vågner, får frokost. Spiser fast føde og meget af det.
Herefter er der de planer, vi nu engang har. Hun er MEGET aktiv generelt og sidder sjældent stille i sine vågne timer – overhovedet.
3,5-4 timer senere sover hun sidste lur. Den er 45 min.-1,5 time, afhængig af, hvornår hun vågnede om morgenen.
Aftensmad kl. 18 samt natgrød ved 20-tiden. Lidt forskelligt, om hun vil spise så meget her.
Sengetid er altid omkring kl. 21 +/- et kvarters tid.
Om natten sover hun i snit 9,5 time. Hendes samlede sovetid over en dag er mellem 12-12,5 time. Det har den været længe, og min opfattelse er, at hun trives med det antal timer.
Jeg håber, at du kan hjælpe!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to