Brev:
Når første barn bliver til storesøster

Kære Helen,
Min datter på 2 år og 7 måneder er blevet storesøster, i det jeg fødte en dejlig lille dreng for kun 2 uger siden.
Jeg er dog meget i tvivl om, hvordan jeg og hendes far, kan gøre hverdagen rarest mulig for hende, da det jo er en stor omvæltning i hendes liv at blive storesøster.
Hun er naturligt nok blevet lidt jaloux, men har ikke (endnu) vist nogen direkte vrede mod lillebror. Jeg tror jeg er mere bekymret for om hun kan føle sig afvist af os som forældre, da et spædbarn selvfølgelig kræver meget tid. Jeg og hende har altid været rigtig tætte - Jeg har hentet og afleveret hende i dagpleje hver dag og været alene med hende alle morgenerne og eftermiddage. Hun er vant til at jeg har gjort mange af omsorgsopgaverne i løbet af dagen. Lige nu er det hendes far der gør alt det, da jeg bruger rigtig meget tid på at amme lillebror.
Jeg kan mærke at hun er en del mere irritabel når jeg leger med hende og det er let hele tiden at gøre noget ...
... "forkert". Ud over det, vil hun konsekvent ikke sige godnat til mig om aftenen mere. Det begyndte da jeg var højgravid, og tænkte at hun bare skulle have tid, men her flere måneder efter, nægter hun stadig at sige godnat til mig og det gør ondt i mit hjerte, da jeg savner min lille pige, fordi meget af tiden som sagt går med amning af den lille. Jeg er bange for at jeg har såret hende og at hun derfor afviser mig.
Jeg prøver så vidt mulig hver dag at kramme hende, og forsøge at lege lidt med hende mellem amninger og spørge interesseret ind til hende og huske masser af øjenkontakt. Dog kan det være udfordrende for mig med legene, da jeg ofte er rigtig træt..
Så mit spørgsmål er: hvordan kan jeg bedst mulig vise hende at hun er lige så ønsket og elsket som før, på trods af at lillebror fylder en del? Og med den tanke at de kan udvikle starten på et godt søskendeforhold, uden at hun skal føle sig nedprioriteret eller tilsidesat?
Med venlig hilsen
Emilie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...