Brev:
Hvordan får vi vores 2 årige til at sove?

Kære Helen.
Lillebror er nu blevet 2 år, og han trives umiddelbart rigtig godt. Vuggestuen melder tilbage, at han nyder dagene der, og når vi henter ham, så virker han altid glad.
Men - han kræver vores tilstedeværelse, når han skal falde i søvn. Vores rutiner om aftenen er sådan, at han ofte får et bad, derefter får han nattøj på, og så skiftes vi til at putte ham i seng. Han er glad for at komme i seng, og vi sidder hos ham og læser nogle bøger, inden han skal sove. Det går alt sammen fint - hvis blot vi sidder der. For hvis vi forsøger at gå fra ham, før han sover, så bliver han fuldstændig ulykkelig. Han skriger/græder voldsomt, indtil vi så kommer ind til ham igen.
Problemet er, at vi forældre oplever, at vi mister vores tid om aftenen. Nogle gange tager det kun 20 minutter, men andre gange kan det ...
... tage en time, før han sover. Når han endelig sover, så sover han okay godt. Nogle nætter kan han godt vågne en enkelt gang, hvor jeg er nødt til at lægge mig med ham, men de fleste nætter kan han godt sove videre på egen hånd. Så måske er det et luksusproblem, men vi synes, det er belastende, at det nogle gange skal tage så lang tid.
Kan vi ændre på putteritualet, så det bliver kortere? Vi har jo hørt om "Godnat og Sov Godt", hvilket vi ikke er tilhænger af, men vi er efterhånden der, hvor vi tænker, om løsningen måske er, at gå fra ham, selvom han græder, hvis vi blot vender tilbage igen og igen eller?
Han har altid været svær at få til at sove, hvorfor vi er havnet i denne situation, så vi ved godt, at det sikkert er vores egen skyld, men hvordan får vi det ændret?
Håber du kan hjælpe!
Venlig hilsen
Susanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.