Svar: For lille til at blive opdraget
Kære Stine
Når man er 5½ mdr gammel, så tænker man ikke udspekuleret, dvs man kan ikke regne ud, at hvis jeg bare skriger eksra højt, så kommer mor nok. Når man græder, så er det fordi det er den udtryksmåde man har og det er måden at fortælle at noget ikke er som det skal være.
Som mor må du så prøve at finde ud af, hvorfor din dreng vågner så meget om natten og sover uroligt, småklynker osv. Og du må prøve at skelne imellem gråden.
Der er forskel på gråd og der er forskel på de lyde din søn laver. Nogle gange vil de lyde han laver være okay - han ligger og pludrer lidt med sig selv, han ligger og drømmer lidt og laver lyde i søvne, andre gange vil de lyde han laver være fordi han ønsker hjælp.
De meget omsorgsfulde forældre reagerer på alle lyde - og det skal man ikke! De lyde der f.eks. kommer når han drømmer, og det kan være smaskelyde, klynkelyde, lidt gråd osv. - de lyde behøver man ikke reagere på med det samme. Det kan være udmærket at lade ham ligge lidt og se om ikke han af sig selv kan komme videre i drømmene uden at blive taget op og derved finde roen. Hans smaskelyde er heller ikke ensbetydende med at han skal spise.
Det er naturligt at hans søvn vil hænge sammen med indtaget af skemad, som du også selv er inde på. Der er stor forskel på om han spiser ½ eller 1½ dl grød/mos; men skemad 3 gange dagligt lyder fint.
Derudover skal han ammes om dagen, men kan når han er 6 mdr gammel klare sig uden mælk om natten. Rent ernæringsmæssigt har han ikke behov for det. Det vil sige at du bibeholder amningen sen aften, når du selv går i seng, men ellers bør han kunne sove til næste morgen tidlig.
Du kan ikke opdrage på ham som sådan, men du kan give ham nogle gode vaner og rutiner, som vil hjælpe jer også i tiden frem. I den ...
... forbindelse kan det godt være en god idé at prøve at putte ham før han sover helt, altså så han oplever at falde i søvn i sin seng - det er dog ikke en betingelse. Det vigtigste er at tingene forløber roligt for jer alle.
Dernæst vil det være rigtig godt at du forsøger at fjerne den vane han har fået med at vågne flere gange i løbet af natten. Det mest humane er at tilbyde ham brystet, men kun lade ham sutte kortvarrigt, således at han stille og roligt lærer at undvære dette og ikke har mulighed for at spise hos dig - men stadig får trygheden. I stedet for amning, må du så prøve at indføre noget andet - ikke tage ham op, men måske vugge ham og kærtegne ham blidt imens han ligger i sengen.
Det er jo i princippet også det du beskriver at du gør og derfor lyder det som om I er på rette vej. Du skal bare væbne dig med lidt tålmodighed og medtænke hvad der kan være uhensigtsmæssigt vanedannende fremover.
Der findes især to bøger på markedet, som forældre i øjeblikket bruger meget for at skabe gode vaner og rutiner omkring deres børns søvn. Den ene hedder "God nat og sov godt" den anden er engelsk og hedder "The no-cry sleep solution". Du finder begge i min bogguide.
De er meget forskellige men der er gode og dårlige ting ved dem begge. I første omgang kan du prøve at låne på biblioteket og se hvad du synes.
Hvis faste rutiner og vaner hører med til opdragelse, så kan du godt gøre dette nu. Det er udmærket at begynde at have fast rytme og fast måde at gøre ting på, med den alder din dreng har. Det vil kun være super. Men når jeg tænker opdragelse så tænker jeg også på om han vil kunne forstå, hvorfor du vil have ham til at gøre dit eller dat, om han vil kunne modarbejde bevidst og lignende og det vil han ikke kunne.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

