Annonce

Annonce

Svar: Min datter på 4 mdr. græder om aftenen


6. juni 2023

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Pernille

Tak for dit brev, jeg vil rigtig gerne dele lidt tanker med dig :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer. Det ene er puttetidspunktet - det er ikke sikkert, at din datter er klar til at blive puttet allerede kl. 20, det afhænger af, hvornår hun er stået op af sin sidste lur.

Rigtig mange børn har i 4 måneders alderen en sen rytme og vil ikke være parate til at sove for natten, før klokken måske er ca. 22. Hvis du begynder at putte allerede kl. 20, så er din datter måske ikke parat, og det hele ender derfor med gråd og uro i et par timer. Det er derfor vigtigt, at du ser på hele dagens rytme, for måske skal hun puttes senere...

Du kan gå ud fra, at hun har behov for ca. 15 timers søvn i døgnet. Det er ofte godt fordelt, hvis hun sover ca. 10 timer om natten og 5 timer i løbet af dagen. Dagssøvnen er ofte fordelt på 3 lure. Det vil sige, at nattesøvnen måske godt kan ligge mellem kl. 22 og 08, og så kan hun sove sen formiddagslur, sen middagslur og dagens 3. lur ligger måske tidlig aften...

Derudover, så kan det også handle om, at din datter nu er blevet ældre og langt mere opmærksom. Hun oplever verden mere og mere bevidst, og hun får rigtig mange stimuli i løbet af dagen. Hun skelner mellem, hvorvidt hun er hjemme eller ude, om hun er i din favn eller i favnen på en fremmed. Hun oplever rummet, som hun er i, på en anden måde, hun kan se længere nu osv. Hun får altså rigtig mange oplevelser, og det kan være svært at koble fra og overgive sig til søvnen.

Man taler om "ulvetimen", når børn græder sidst på dagen, og forskere mener, at ulvetimen netop skyldes, at barnet har fået rigtig mange indtryk i løbet af dagen, som det ikke rigtigt kan kapere, fordi det lille barns nervesystem stadig er under udvikling -og det er derfor barnet græder. Hvis dette er rigtigt, så er det netop vigtigt, at man forsøger at skærme lidt ...


Annonce

... for stimuli, og at man ikke forsøger en masse nyt, for at få barnet roligt. Du nævner, at du netop har forsøgt med en masse forskelligt - men intet virker. Hvis vi forestiller os, at hun græder, fordi hun er fyldt godt op med indtryk, så kan både bad, trykmassage, sut, lidt sang, berøring, hvid støj, putteklud osv. godt være for meget for hende - også selvom det lyder som nogle søde og normalt beroligende putteritualer. Måske skal du vælge en enkelt eller to ting ud - f.eks. sutten koblet til puttekluden, der dufter af dig...

Og så tænker jeg, at du måske lige nu blot skal lægge dig med hende i dobbeltsengen, amme hende i søvn i din seng og på den måde hjælpe hende med at koble helt fra. Hun må gerne falde i søvn i din seng, hvis det på denne måde kan skabe ro og gøre, at hun begynder at forbinde det at sove med noget trygt, dejligt og rart.

Du fortæller, at putningen lige nu ofte tager 2 timer, og at hun græder on-off hele tiden, det er længe, og det er ikke godt for nogen af jer, hvis hun skal være så ulykkelig. Hun lærer at forbinde det at sove med noget, som ikke er godt - og du vil sandsynligvis opleve, at hendes gråd begynder tidligere og tidligere. Bare I nærmer jer soveværelset, så vil hun begynde at græde....


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derfor er det vigtigt, at du nu får vendt den erfaring og i stedet hjælper hende med at finde ud af, at putning om aftenen er noget dejligt. Og det kan du gøre ved at lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende der, så hun falder stille og roligt i søvn ved siden af dig. Jeg er med på, at du gerne vil lære hende at sove i egen seng, og det skal hun også nok lære hen af vejen, men hun skal være tryg ved at sove først.

Og så skal hendes puttetidspunkt som sagt naturligt passe - det er vigtigt, at hun er parat til at sove, når du forsøger at putte hende:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce