Svar: Ture i sommerlandet med nyfødt
Hej med dig
Stort tillykke med at I har fået en lillesøster, hvor er det bare dejligt! Og også skønt at høre fra dig igen - det lyder som om, at det går godt med alle jeres piger;)
Børn er meget forskellige, og nogle spædbørn reagerer ikke særlig meget på lyde, uro osv. hvor andre reagerer voldsomt. Derfor må I se tiden lidt an, og se hvad lillesøster er for en lille en:)
I være opmærksomme på, at små børn ikke kan lukke lyde ude. Hvis I f.eks. har fjernsynet eller radioen tændt, så vil der være noget, som du hører, men der vil ofte også være ting, som du ikke hører. Du kan lukke til og fra, en evne som spædbørn ikke har - de hører alt.
Derfor er anbefalingen, at man medtænker, at små børn gerne må sove lidt afsides, hvis der er meget uro. I stedet for, at de f.eks. puttes i stuen, hvor hele familien er samlet, tv kører osv. så kan det være en god idé nogle gange at lade dem sove i soveværelset. Det kan også være en god idé at lade dem stå udenfor og sove i haven under et træ, hvis man har den mulighed, og der ikke er en masse trafikstøj. Og så er det naturligvis også en god idé, at man husker at slukke for tv, radio osv. så det ikke bare kører som baggrund hele tiden.
Når det så er sagt, så betyder det ikke, at man skal skabe en lydløs verden. Det skal man bestemt ikke, og hun tager ikke skade af, at der er aktivitet omkring hende. Da hun er barn nummer 3, så er hun vant til lyde fra sine søstre. Fra tiden i maven er hun naturligt vænnet til, at pigerne leger, nogle gange skriger, råber, løber rundt, hujer, kaster med ting, griner osv. så hun er på den måde allerede vænnet til mange af deres lyde på en anden måde, end det første barn er.
Men det er naturligt noget andet at komme ud af ...
... maven og opleve lys og lyd i den store verden. Det fjerner naturligt ikke lyden, at putte hende i barnevognen, men jeg tænker, at netop ture i Zoo, Legoland, Sommerland, besøg på legeplads osv. er steder, hvor hun fint vil kunne sove i sin barnevogn og på den måde være lidt skærmet. Samtidig vil barnevognen kunne blive tryg og genkendelig for hende og vil på den måde være med til at hjælpe hende til ro - og så ligger hun også lidt skærmet under barnevognens kaleche.
Nogle børn har som sagt ingen problemer med at falde i søvn et sted, komme op, blive skiftet, pludret og aktiveret lidt, få mælk og puttet igen - et nyt sted.. Hvor andre børn reagerer voldsomt på det. Jeg tænker, at det må komme an på en prøve. Hvis hun ikke kan håndtere det, så vil hun begynde at græde.
Nogle børn græder undervejs, fordi det med det samme bare er for meget. Andre børn græder, når I kommer hjem og kan slet ikke finde ro og koble fra, fordi der har været alt for mange stimuli igennem dagen. Hvis hun reagerer med gråd, så må I tage konsekvensen af det. Det betyder, at I forældre måske skal dele jer op, som I har talt om. Det kan også være, at hun fint kan klare 2-3 timer, men ikke mere end det, så I skal vælge jeres aktiviteter ud fra dette. Nogle børn kan også fint klare en hel dag i Zoo eller Legoland, hvis man så søger for, at der ikke også er en masse aktiviteter dagen før og dagen efter, så hun på den måde også får nogle pauser og ro, og alle dage ikke er fyldt op. Jeres ældste døtre vil helst sikkert også have glæde af dage, hvor I ikke skal nok, men bare kan tulle rundt derhjemme;)
Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro :) Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie igen! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

