Brev:
Autisme? - 19 mdr.
Kære Helen
Her er en lille update fra mig.
Det går fortsat fremad med min datter. Vi følger dine gode råd, og vi oplever en pige, som er i rivende udvikling. Vuggestuen har haft en AKT-pædagog til at observere hende et par gange. Hun mener, at jeg godt kan pakke mine bekymringer væk, da øjenkontakten med min datter er blevet meget bedre på ganske kort tid, og at hun er blevet langt mere social og opsøgende.
Det samme oplever vi herhjemme. Det gør mig så glad, og jeg oplever at samhørigheden mellem min datter og jeg er blevet langt større. Jeg får meget mere tilbage, end hvad jeg gjorde for bare en måned siden. Alligevel er det som om, jeg ikke helt tør at give med hen til glæden men fortsat får øje på små tegn på autisme. Det er som om, at jeg beskytter mig selv ved at forberede mig på det værste, da det ikke vil være til at bære, hvis det alligevel skulle vise sig, at min datter har autisme.
Jeg prøver dog at stole på AKT-pædagogen, når hun siger, at autistiske børn er langt tungere at arbejde med, og at der ikke ville finde en udvikling sted så hurtigt, hvis det handlede om autisme. Hun siger, at hun er holdt op med at tælle ...
... sekunder ved øjenkontakt, da den bare er stabil og naturlig.
Noget andet er, at jeg “kæmper” meget med min datter, når vi er på tur. Hun elsker at være ude, og er meget nysgerrig af sind. Men det er f.eks. svært for mig at have hende med til vandet, da hun skriger og bliver hysterisk, hvis hun ikke får lov til at hoppe ned fra broen og ud i vandet. Det er som om, hun ikke frygter det. Vi kan heller ikke bare sidde og lege i sandet, men VIL ud i vandet, selvom hun har alt sit tøj på. Hun bliver tosset, hvis jeg prøver at stoppe hende. Hun bliver ved og ved, indtil vi må gå hjem.
På samme måde er jeg også udfordret, når vi er i zoologisk have, hvor hun også “stikker af” og vil ud at opleve. Hun virker her til at være ret meget i sin egen verden og vil bare opleve det hele og rende rundt selv. Hun er meget impulsstyret i disse situationer. Render bare rundt, kigger, griner og er meget glad.
Ofte har jeg hende siddende i klapvognen, da jeg ikke orker at styrte sådan rundt efter hende. Det gør mig lidt trist, når jeg ser, at andre børn på hendes alder kan gå hånd i hånd med deres forældre.
Hvad mener du?
De bedste hilsner
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!