Brev:
Søvn - 12 måneder

Kære Helen
Så er jeg tilbage :-)
Lillebror bliver 1 år idag og har i nat holdt mig vågen i 2 stive timer i træk, og natten før var det hans far, der stod for skud.
Lillebror er glad, smilende, meget aktiv, kærlig og fræk som en slagterhund - en bestemt lille herre, der helst vil være sammen med sin meget ældre og dejlige storebror hele tiden. Nogle gange til frustration for storebror, der heldigvis stadig kan "flygte" op i køjesengens øverste seng for at få fred.
Nå, men det der med søvnen har især i den sidste 1.5 måned været noget bøvl.
Han hyler op mellem 5-10 gange om natten, især i den sidste halvdel af natten. Han falder til ro med en hånd på maven, brystet eller ryggen og sutten tilbage i munden. Han tager den ikke selv i munden endnu.
Det virker som om han har ondt og derfor bliver vækket. Måske tænderne? Han har en 10-stykker på nuværende tidspunkt. Men jeg synes dog ikke, at smertestillende har en overbevisende effekt, når vi har prøvet.
De sidste tre nætter har han været lysvågen omkring kl 4.00. Far har givet ham mælk 2 gange, men det er vi blevet enige om at lade være med, og i nat gav jeg ham bare vand. Han var meget hidsig i et stykke tid, men faldt så til ro hos mig.
Han får sutteflaske ved putning efter en godnathistorie, hvor han sidder op ad os med ...
... sut og puttebamse, og det er SÅ hyggeligt. Han er meget opmærksom og virker til at nyde historielæsning, og at vi peger og fortæller.
Han får igen en flaske omkring kl 13.30/24.00, hvor han vågner af sig selv.
Vi skiftes nu til at sove sammen med ham, altså i vores seng ved siden af hans tremmeseng, der har en dejlig sengerand og puttebamse + sutter. Intet legetøj.
Vi er helt udmattede begge to af alt det natteroderi. Gode råd er dyre...
Lillebror rejser sig nu op og står i nogle sekunder, hver dag flere og flere, og klapper ad sig selv. Han prøver ikke at flytte fødderne endnu. Han går kun langs møbler og fra et møbel til et andet, når han kan nå.
Hans lure om dagen er blevet mere stabile - i hvert fald herhjemme, hvor han sover langt bedre og længere end i vuggestuen. Han har brug for meget ro omkring sig for at sove - og tit er der jo en lille kammerat, der græder i vuggestuen. De har svært ved at få ham til at falde til ro igen derovre. Det er nemmere herhjemme.
Han er inde i en fase, hvor han ofte - ikke altid - ikke kan lide, når jeg går fra lokalet - nogle gange heller ikke, selvom far er der. Hvis han selv vælger at forlade lokalet for at lege med noget, er det OK, at han ikke kan se mig i lidt tid.
Håber du har nogle input og idéer.
Kærlig hilsen
Maria Louise
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder