Svar: Sojamælk, putning, sove ude
Kære ML
Sojamælk har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som fuldgyldigt alternativ til sødmælk. Sojamælk har samme proteinindhold som sødmælk, men en meget lavere indhold af mineraler. Derudover indeholder det fytinsyre, som har en negativ effekt på optagelsen af mineraler. Hvis man er veganer, så kan man give sojamælk med calcium til sit barn, men tidligst fra 2 år og kun hvis barnet derudover spiser varieret og vokser tilfredsstillende, når man ser på både vægt og højde.
Havremælk og rismælk indeholder meget lidt protein og har i modsætning til komælk ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og rismælk beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokusmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes derfor som drik.
Jeg synes derfor ikke at I skal give jeres datter nogen af de alternative 'mælkeformer'. Med mindre jeres datter er meget spinkel, så kan I tilbyde hende letmælk, når hun bliver et år. Det kan måske hjælpe på hendes fordøjelse. Det lettere produkter som skummet- mini og kærnemælk må hun først få efter 3 års alderen.
Jeg ser ikke noget problem i at I bibehodler putteflasken lidt endnu. De fleste børn begynder at kunne undvære den, når de bliver 14-15 mdr. og her begynder man så småt også at kunne putte på en anden måde. Det vil f.eks. gerne ligge og lytte tilen sang, en lille historie og lignende og stille og roligt kan de så få valget imellem om de vil have godnathistorie eller sutteflaske. De fleste vælger historien af sig selv.
Jeres datter har jo vist at hun godt kan lægge sig til at sove uden og på den måde ikke er afhængig, det er sen aften, at hun har behovet og derfor tænker jeg at det på sigt kan afhjælpes med en lille sang eller historie og måske hellere det end kæmpe en kamp med gråd og opkast til følge.
Selvom jeres datter når op på 600 ml, så sker der ikke noget ved det. Det vigtige er at hun ikke kun drikker mælk, men at der er plads til rigtig og varieret mad. At hun drikker lidt mælk, spiser en portion yoghurt, spiser ost osv. er kun fint.
Jeg tror ikke du skal se det som en ond cirkel, mere acceptere at hun har behov for den ro, som flasken giver lige nu og tro på at det ændrer sig i løbet af de næste måneder. ...
... Jo mere rolig hun mærker at I er, jo mere rolig bliver hun også selv.
Med hensyn til lammeskind, så anbefales dette ikke. Det kan i princippet godt bruges udendørs, men det samler mange husstøvmider og det er svært at gøre ordentligt rent. Når jeres datter ligger i krybbe, så skal der være en god madras i krybben. For at undgå kuldeindfald fra jorden kan man komme f.eks. noget flamingo under madrassen. Det kan være en god idé at have madrasen idendøre, så hun ikke bliver lagt ned i en kold seng og det samme gælder dynen.
Når du putter hende ude, så skal du forestille dig at du selv sad ude på en havestol - hvad ville du tage på ud over at have en dyne om dig? Jeg tænker at en uld/fleece dragt ikke er varm nok. Hun kan have uldundertøj på, men derudover også sit almindelige tøj og tilsidst en flyverdragt/sovedragt af f.eks. microfiber eller lignende. Det skal være en dragt som er dunet, varm og vindtæt. Uld og fleece er for tyndt til vinter.
Røde ører kan være lægens betegnelse for en begyndende mellemørebetændelse. Man skelner imellem to former for mellemørebetændelse: den akutte og den sekretoriske mellemørebetændelse.
Ved den akutte mellemørebetændelse får barnet pludselig feber og smerter fra ørerne, trommehinden kan springe spontant og man siger at det 'flyder fra ørerne'. Når væsken kommer ud og trommehinden er sprunget, så holder smerten op og barnet har det allerede meget bedre. Den akutte mellemørebetændelse skyldes bakterier eller virus.
Den sekretoriske mellemørebetændelse kaldes også for væske i mellemøret. Her hæver slimhinden op, f.eks. i forbindelse med med en forkølelse og det 'eustatiske rør' tilstoppes. Nogle gange forsvinder væsken i mellemøret samtidig med forkølelsen og andre gange når slimcellerne i mellemøret at danne et sekret, som bliver så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det Eustakiske rør. Dette vil så medføre hørenedsættelse og denne kan jo i givet fald være langvarrig og dermed få indflydelse på barnets sprogudvikling.
Det er korrekt at man kan give mælkesyrebakterier samtidig med at der gives penicillin. Det bedste du kan gøre er dog at købe A 38 eller også kaldet Acidophilus, det er den mælkesyrebakterie som kan hjælpe din datter.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

