Annonce

Annonce

Brev:

Hvornår er små børn overvægtige?


30. juli 2023

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Hvornår er små børn overvægtige?

Kære Helen

Jeg skriver nu igen med et spørgsmål, måske et lidt skørt spørgsmål, som jeg som førstegangsmor mor går og 'overtænker' lidt. :)

Jeg kan ikke finde noget sådan entydigt svar på det, når jeg søger.
Kan små børn på min søns alder mon blive for tykke?

H er godt i stand og nogen gange bliver jeg lidt i tvivl om det er for meget?
Det kommer sig af, at hans vægt nok stod ret stille i foråret, fordi han var meget syg og generelt havde lange perioder med lille appetit, men inden for de sidste par måneder er han gået fra ca 11,5 til 12,5 kg, altså har han pludselig taget 1 kg på, på 2 måneder.

Han har altid fulgt sin egen kurve og faldt egentlig lidt på den i foråret, uden at det dog på nogen måde gjorde ham undervægtig. Jeg ved ikke helt hvor lang han er nu, men jeg vil gætte på omkring 86 cm (tøjstørrelsen). Jeg kan dog tydeligt se på ham at han er blevet en del mere buttet på det sidste, og jeg synes jo, det ser dejligt ud, men alligevel tænker jeg over, om det er sundt.

Jeg prøver på at give gode kostvaner uden at være fanatisk, for sådan lever vi selv. Der skal være plads til at spise pandekager eller chokoladebolle en gang i mellem, men man får det ikke hver dag. Der serveres generelt fuldkornsprodukter og ...


Annonce

... grønsager til hvert hovedmåltid, og dem spiser han gerne. Det er jo klart, at han også spiser mere kalorietæt end voksne generelt set, og han spiser også oftere. Jeg synes, vi spiser meget varieret og får også tit vegetarisk mad til aften. Så egentlig tænker jeg jo ikke der er noget galt med hans kost, for jeg tror, vi spiser sundere end gennemsnittet, men han er en dreng med glubende appetit. Han kan nemt sætte f.eks. tre kartofler og to frikadeller til livs til aftensmad. :)

Han synes, det er hyggeligt at sidde med til bords og sidder lige så længe og spiser, som os. Jeg har egentlig altid opfordret ham til at spise så meget, som muligt, uden at presse på; f.eks. ved at vise ham, at jeg selv spiser osv. for også at motivere til at smage nye ting.

Nogle siger, at børn ofte taber sig, når de lærer at gå; H har kun lige taget de første skridt, men jeg synes jo, han bruger vældig meget energi allerede på at kravle omkring og klatre på ting. Han er bestemt ikke et inaktivt barn, tværtimod er der altid gang i ham.

Hvad tænker du, kan børn i denne alder overhovedet være overvægtige, eller er det først, når de er ældre?

Jeg vil gerne bare kunne parkere tanken, så jeg ikke skal blive ved med at spekulere over det.

Mange hilsner
Mor til H

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce