Svar: Pige sover utrolig dårligt

---

Kære far

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter, og de oplevelser I har haft de sidste ca 2 år:)

Jeg kan godt forstå, at I synes det er hårdt. Det er rigtig svært at have en følelse af ikke at kunne hjælpe sit barn, ikke kunne berolige og betrygge - der er jo ikke noget, I hellere vil. Og det er naturligt også rigtig hårdt for mor, hvis hun ikke får sin søvn. Det tærer naturligt på kræfterne og på overskuddet.

Når jeg læser dit brev, så er der flere tanker, som går igennem mit hoved. Det er naturligt svært at vide, hvad der helt præcist sker hos jer, men jeg vil meget gerne dele nogle af mine tanker, og små I vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge:)

Det første jeg vil sige er, at det er, når vores børn opfører sig værst, at de har allermest brug for os. Det er naturligt hårdt for jer, men der er ingen tvivl om, at jeres lille pige har det svært - og hun har rigtig meget brug for jer. Hun har brug for jeres hjælp, også selvom I synes, det er svært at hjælpe, berolige og betrygge.

Når det kommer til børn og til at forstå, hvorfor de reagerer som de gør, så kan det hjælpe at se hjernen inddelt i 3 dele:

Storhjernen: Denne del af hjernen kaldes også den rationelle hjerne, og denne del styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelig, omtanke, empati, eftertanke osv.

Mellemhjernen: Denne del af hjernen kalde også pattedyrhjernen eller det limbiske system. Denne del udløser de store følelser, som skal styres af storhjernen. Det er f.eks. raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, lyst til at lege, udforske osv.

Krybdyrhjernen: Dette er den nederste del af hjernen. Denne del aktiverer vores vigtige kropsfunktioner som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen, der styrer, at vi kan bevæge os og flygte eller kæmpe, hvis vi føler os truet.

Når det lille barn bliver født, så består hjernen af disse tre dele. Der er masser af hjerneceller, men forbindelserne mellem hjernens dele fungerer ikke endnu. Det lille barn er styret af sin mellemhjerne, jeres datter er styret af lyst og stærke følelser, og det betyder, at der ikke skal ret meget til, før verden bryder sammen, og jeres datter råber, skriger, bliver hidsig osv. Når det nogle gange kaldes pattedyrhjernen, så er det fordi barnet ofte reagerer dyrisk - jeres datter kan kaste sig ned i gulvet, vride sig, hvæse, spytte, sparke, skrige...

Forbindelserne mellem hjernens dele dannes af den måde, som I møder hende på. Mellemhjernen styres af den rationelle hjerne (storhjernen), og derfor er det vigtigt, at I forsøger at aktivere storhjernen, med jeres reaktion - fordi I netop med jeres reaktioner skaber de vigtige forbindelser i mellem de to hjernehalvdele.

Det betyder kort sagt, at I skal reagere med det, som I gerne vil lære hende. Hvis I selv har stort temperament, hvis I skælder ud, bliver irriteret på hende, bruger trusler, måske bruger time-out og sender hende væk, eller ignorerer hende, går fra hende, så aktiverer I hendes mellemhjerne, og forbindelserne til storhjernen bliver ikke skabt. Hun bliver derfor ikke bedre til at håndtere, når verden går hende imod. Derfor er det bedste I kan gøre at tage det roligt, bevare roen og overblikket, vise hende forståelse, lydhørhed. Ligesom det er rigtig vigtigt med fysisk kontakt, så I skal kærtegne hende, holde om hende, give hende masser af nærhed, så hun på den måde også hjælpes til ro... Kun på den måde kan I lære hende at bevare roen og ikke blive så hidsig og få så voldsomme anfald.

Nu kender jeg jo ikke jeres familie, og jeg ved naturligt ikke, hvad der sker, hvordan I møder jeres datter, men jeg får lidt på fornemmelsen, at I måske skal prøve at ændre nogle af jeres reaktioner, jeres måde at møde hende på, hvis I gerne vil lære hende en mere hensigtsmæssig måde at håndtere sine følelser og temperament på...:)

Du fortæller, at hun siden 1.5 års alderen har haft flere voldsomme raserianfald, som har stået på i en time, og hvor hun har været fuldstændig ukontaktbar og har skreget hysterisk. Det er meget meget voldsomt, det du beskriver, og sådan skal det naturligt ikke være. Selvom det er blevet bedre de sidste par år, så lyder det som om, at hun stadig har meget voldsomme nedsmeltninger, og jeg tænker, at det er vigtigt, at I lige nu ikke fokuserer så meget på hendes opførsel, men i stedet forsøger at fokusere på de følelser, som udløser hendes opførsel. Hvis I ved, hvad det er, der udløser disse situationer, så vil I naturligt kunne hjælpe hende mere hensigtsmæssigt fremadrettet.

Da og nat hænger naturligt sammen. De ting, som hun ...

---

---

... oplever om dagen, skal bearbejdes om natten, så jo bedre dagen fungerer, jo bedre vil nætterne ofte også fungere. Jo sværere hun har det om dagen, jo sværere vil det være at koble fra, finde roen og falde i søvn, og jo sværere vil hun ofte også have ved at sove sammenhængende og godt. Derfor tænker jeg, at I måske skal overveje lidt, om I i løbet af dagen kan møde hende på en måde, hvor hun føler sig mere mødt, anerkendt, lyttet til, forstået, så hun generelt bliver gladere og mere rolig og derfor også vil kunne sove bedre om natten.

Du skriver, at det har været svært for hende at blive storesøster, og at selvom hun er glad for lillebror, så har det været svært at dele mor og far, ligesom det også er svært at dele legetøj. Det er helt naturligt, at det er svært for hende, når der pludselig kommer en lille baby ind i familien - lillebror er naturligt en konkurrent til jeres kærlighed og opmærksomhed, og man sammenligner det ofte med, at din hustru f.eks. kom hjem med en ny mand, erklærede, at ham elskede hun, og det skulle du også gøre. Hvordan ville du have det, hvilke følelser ville det vække i dig?

Hvis din hustru kom hjem med en ny mand, så ville du sandsynligvis have ekstra brug for at mærke, at hun stadig elskede dig. Du ville have brug for at vide, at du stadig var noget særligt, og at ingen kunne tage din plads. Det ville være rigtig svært for dig at se de to sidde sammen i sofaen, kysse, kramme, ligge tæt - han skulle tilmed være i soveværelset, mens du måske blev bedt om at ligge alene... Du ville måske også kunne blive rigtigt ked af det, frustreret, vred. Nogle gange måske bryde sammen, fordi det naturligt var rigtig svært at være i.

Man taler om, at der hos jeres datter er 3 store følelser i spil: Sorg, vrede og angst. Det er sorgen over ikke længere at have jer for sig selv, det er vreden over at være blevet sat i denne situation, og det er angsten for, at I vil elske lillebror lidt mere end hende, at der ikke længere er samme plads i jeres hjerter, som før... Når du spørger, hvad I kan gøre for at hjælpe hende, så er det netop at lytte, anerkende og møde hende i disse store følelser, så hun hjælpes med at kunne håndtere det, også på sigt:)

Med hensyn til sutten, så lyder det som om, at I har taget en beslutning om, at det nu er slut med sut... måske fordi jeres datter nu er næsten 3.5 år, måske har tandlægen sagt, at hendes tænder tager skade, måske påvirker sutten hendes sprog eller andet.. Der kan være rigtig mange gode grund til at stoppe med sut. Men, det lyder som om, at jeres datter ikke har været helt med i denne beslutning og ikke har været helt parat til det. Og det lyder også som om, at hun mangler noget andet, at hun mangler en substitut.

---

---

For jeres datter er sutten en meget kær ven. Hun har haft sutten altid, fik den da hun var nyfødt og har bruge den flere gange dagligt siden. Derfor er det naturligt meget smertefuldt pludselig at skulle sige farvel til sutten, og derfor har hun brug for en ny ven, nogle nye rutiner, som kan berolige og betrygge, som sutten indtil nu har gjort.

Det er ofte også en god idé at trappe gradvist ud af sutten, så brugen af sut generelt nedsættes. Det vil sige, at man starter med at fjerne sutten i løbet af dagen og derfra går over til, at hun begynder at kunne undvære den om natten for til sidst måske at kunne undvære den, når hun lægges til at sove.

Jeg ved ikke helt, hvordan I har gjort hos jer, men jeg kan se ud af dit brev, at hun blandt andet har en bamse. Måske kan denne bamse være substitut, måske har hun brug for en ny bamse, en puttekanin, slaskedukke eller andet. Hvis hendes suttebehov er stort, så er det vigtigt, at hun kan sutte/gumle på en bamse, kan nulre dens ører osv. for ellers kan I risikere, at hun begynder at sutte på tommelfinger, og det kan give flere problemer på sigt. Hvis hun lige nu bruger mor som substitut for sutten, så kan det måske hjælpe med en aflagt t-shirt eller lignende af mors, fordi det kan minde om at have mor hos sig og på den måde gradvist få skabt en erstatning for sutten og et nyt ritual.

Der er som sagt mange ting, som kan spille ind hos jer, og jeg er ikke i tvivl om, at I elsker jeres datter højt og vil hende det bedste. Jeg håber derfor, at mine tanker kan hjælpe lidt på vej :)

Jeg vil også anbefale jer at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den kan I læse meget mere om, hvordan I kan støtte jeres datter, når verden går hende imod og der er også et kapitel som handler om, hvordan vi kan hjælpe vores børn til et godt søskendeforhold :)

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---