Brev:
Bange for mænd og farvel
Kære Helen
Her hos os sker der noget pudsigt for tiden. Egentlig ikke noget, der bekymrer mig, men jeg ser en ny side af min lille søn på snart 2 år, som jeg undrer mig lidt over og har brug for lidt ideer til at tackle.
Vi har altid betragtet Noah som - og har også ofte hørt fra andre omkring ham - at han er en meget tryg dreng. Også en dreng, der er knyttet meget til de mennesker, der er tæt på ham. Han hader farveller. Selvfølgelig værst, når det er mor og far, men lige så ofte, når det er barnepigen eller bedsteforældre. Han bliver kortvarigt ked af det og så overgiver han sig til dem, han så er sammen med. Det ser vi egentlig bare som et tegn på, at han er glad for kontakt.
Da han var et halvt års tid "udpegede" han sig enkelte mennesker, han kunne blive bange for. Typisk folk med "store armbevægelser" eller folk, der er lidt store og markante at se på.
Det voksede han tilsyneladende fra. Nu dukker det dog op igen i en lidt anden version: Bliver meget bange for mænd, der overrasker ham.
For nogle uger siden blev han overrasket af en mand, der stak hovedet helt ned til ham, hvor han mindst ventede det og var faldet i staver.
Siden har det ligesom været langt fremme i hukommelsen og ved enhver lejlighed, der kunne minde lidt om den, siger Noah: "Noah græder, mand, ...
... bange.....". Han bliver helt ulykkelig, hvis der igen indfinder sig fremmede mænd.
Jeg har tacklet det sådan, at jeg har trøstet ham og kort beskrevet situationen for ham ala: "Ja, der kom en mand og Noah blev bange og græd.......manden ville bare sige hej....."
Det virker som om, han bliver lidt beroliget og gentager for sig selv......"manden hej..."
Det er næsten det samme med farvellerne. Han kan snakke om det lidt på forhånd: "Noah græder.....mor/far/mormor kommer....." Og jeg bekræfter ham i det "Ja mor skal gå, Noah kan ikke lide det.....men mor kommer"
Min kæreste mener, at vi holder skrækken for manden og det farlige ved farveller lidt i live, ved at blive ved med at snakke om ham/det.
Jeg synes, at grænsen er svær at finde mellem at passe på ham og rumme ham, når han bliver bange og ked og samtidig udfordre ham lidt, så jeg ikke kommer til at bekræfte ham i, at der er grund til at være bange.
Dette er jo egentlig bare et eksempel - selvom det er det, der fylder mest. Han bliver jo løbende ked af og bange for andre ting og man kan virkelig mærke, at han med sit nye sprog prøver at få verden til at hænge sammen. Hvordan mon man hjælper ham bedst med det?
Hvad tænker du om det og har du i øvrigt nogle overvejelser over 2-åriges ængstelighed:O)?
Endnu tak for hjælpen!
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.