Brev:
Bange for mænd og farvel
Kære Helen
Her hos os sker der noget pudsigt for tiden. Egentlig ikke noget, der bekymrer mig, men jeg ser en ny side af min lille søn på snart 2 år, som jeg undrer mig lidt over og har brug for lidt ideer til at tackle.
Vi har altid betragtet Noah som - og har også ofte hørt fra andre omkring ham - at han er en meget tryg dreng. Også en dreng, der er knyttet meget til de mennesker, der er tæt på ham. Han hader farveller. Selvfølgelig værst, når det er mor og far, men lige så ofte, når det er barnepigen eller bedsteforældre. Han bliver kortvarigt ked af det og så overgiver han sig til dem, han så er sammen med. Det ser vi egentlig bare som et tegn på, at han er glad for kontakt.
Da han var et halvt års tid "udpegede" han sig enkelte mennesker, han kunne blive bange for. Typisk folk med "store armbevægelser" eller folk, der er lidt store og markante at se på.
Det voksede han tilsyneladende fra. Nu dukker det dog op igen i en lidt anden version: Bliver meget bange for mænd, der overrasker ham.
For nogle uger siden blev han overrasket af en mand, der stak hovedet helt ned til ham, hvor han mindst ventede det og var faldet i staver.
Siden har det ligesom været langt fremme i hukommelsen og ved enhver lejlighed, der kunne minde lidt om den, siger Noah: "Noah græder, mand, ...
... bange.....". Han bliver helt ulykkelig, hvis der igen indfinder sig fremmede mænd.
Jeg har tacklet det sådan, at jeg har trøstet ham og kort beskrevet situationen for ham ala: "Ja, der kom en mand og Noah blev bange og græd.......manden ville bare sige hej....."
Det virker som om, han bliver lidt beroliget og gentager for sig selv......"manden hej..."
Det er næsten det samme med farvellerne. Han kan snakke om det lidt på forhånd: "Noah græder.....mor/far/mormor kommer....." Og jeg bekræfter ham i det "Ja mor skal gå, Noah kan ikke lide det.....men mor kommer"
Min kæreste mener, at vi holder skrækken for manden og det farlige ved farveller lidt i live, ved at blive ved med at snakke om ham/det.
Jeg synes, at grænsen er svær at finde mellem at passe på ham og rumme ham, når han bliver bange og ked og samtidig udfordre ham lidt, så jeg ikke kommer til at bekræfte ham i, at der er grund til at være bange.
Dette er jo egentlig bare et eksempel - selvom det er det, der fylder mest. Han bliver jo løbende ked af og bange for andre ting og man kan virkelig mærke, at han med sit nye sprog prøver at få verden til at hænge sammen. Hvordan mon man hjælper ham bedst med det?
Hvad tænker du om det og har du i øvrigt nogle overvejelser over 2-åriges ængstelighed:O)?
Endnu tak for hjælpen!
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.