Annonce

Annonce

Brev:

Afføring 3½ måned


17. november 2005

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Afføring 3½ måned

Hej Helen

Julie er begyndt at have 3-4 dage imellem afføringen. Det er i sig selv fint nok hvis ikke det var fordi hun normalt laver bleer 4-8 gange om dagen. Hun har så ondt i maven hver formiddag og nogle gange oftere og der kommer så kun prutter. De dage hvor afføringen så kommer har hun mere ondt. Det har stået på ca 1½ uge nu. Afføringen er meget karry-gul og helt uden gryn.

Samtidig er hun begyndt at vågne meget tidligere om natten - kl. 1.30 og så igen kl. 5. Næsten siden hun blev født har hun ammet kun én gang om natten og her den seneste måned inden ændringen først kl. 4-5 stykker.

Denne ændring er kommet samtidig med ændringen i afføringshyppigheden.

Hun ammer dårligt om morgenen/formiddagen, hvor hun jo så har ondt i maven. Der tager hun kun toppen af brystet. Så sover hun gerne en lang middagslur fra ca 12-15 og så lidt små-lure før og efter denne lange lur. Efter luren ammer hun for det meste fint, selvom jeg synes hun ofte har "gylpe-dage", hvor det føles som om alt kommer op igen.

Jeg har ingen ændring lavet i min kost og hun ammes stadig 100%. Hun vil ikke tage flaske så ingen MME heller.

Kan de hyppigere nat-amninger have noget at gøre med at hun snart skal have noget mere at spise? Vi havde tænkt os at begynde med smagsprøver på grød m.m. her i december - skal vi så lægge det om aftenen i håb om at hun bliver mæt længere?

Eller er ...


Annonce

... det mon slet ikke sult der spøger? Det virker jo som om at ændringen i afføring- og spisemønster hænger sammen...
Kan det være at hun udnytter maden bedre og derfor har mindre afføring? Det virker bare som om hun har mavesmerter og svært ved at komme af med det....

Må afføringen være uden gryn?

Hun tager stadig på, men dog noget langsomt som tidligere (vejer nu 5500 16½ uger gammel mod 3030 ved fødsel - og er nu 60 cm lang mod 51 fødsel).

Men hun er glad og smilende - ja faktisk grinende. Hun griber efter ting og virker meget velafbalanceret, når hun altså ikke har ondt i maven. Vi kommunikere rigtig fint med diverse lyde og hun virker i det hele taget meget levende. Hun vil meget gerne op og sidde og stå og er også blevet bedre til at ligge på maven. Så jeg har ingen bekymringer på den led, men kan der være noget jeg har overset?

Har du nogle forslag til ændring i nat-amningen og afføringen? Jeg har en knægt der vågner 2 gange hver nat og skal puttes og en datter der skal ammes to gange - OG jeg er igang med at male og flytte, så jeg er noget brugt :-)

Hvis vi starter med noget tynd grød snart, kan vi så gøre det om aftenen (det er også der hun er mest vågen) i håb om at hun sover længere igen? Jeg ved godt jeg har været priviligeret med kun én amning og at hun nappede 6-7 timer i stret lige fra starten, men derfor er det ikke nemmere at opgive...

Knus Iben

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce