Annonce

Annonce

Svar: Afføring flere gange dagligt


28. august 2023

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Signe

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Det er helt normalt, at babyer på 6.5 måned kan have hyppige afføringer. Din datter er godt igang med den fastere føde, og når du introducerer grød og mos, så vil det naturligt påvirke hendes fordøjelsesproces og afføringsmønster. Ofte vil man se, at hyppigheden på afføringerne ændrer sig, og det samme gør farven og også konsistensen - nogle børn får tendens til hård mave, hvor andre børn får ekstra blød afføring.

Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvilke fødevarer du serverer for hende. Du kan naturligt overveje, om du skal servere lidt andre fødevarer eller måske en anden sammensætning for at se, om det kan gøre en forskel for hende. Hvis hun får rigtig mange fibre, kan det godt øge hendes afføringsfrekvens. Et øget væskeindtag - da hun nu drikker mere vand af kop - kan også påvirke hendes afføringsmønster. Og så skal hun naturligt have tid, hendes mave- og tarmsystem skal have tid til at tilpasse sig den nye mad.

Det er rigtig fint, at du ammer hende ved siden af skemaden stadigvæk. Det vil naturligt også være med til at holde hendes mave naturligt igang. Du skal her se på, hvor meget du ammer hende, måske er der brug for at antallet af amninger bliver sat lidt ned i takt med, at antallet af skemåltider og mad i hånden bliver sat op. Lige nu vil hun sandsynligvis trives med 6 amninger i døgnet, og det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at arbejde på en rytme, hvor hun tilbydes skemad, mad i hånden og vand af kop, når hun vågner af en lur - og først ...


Annonce

... tilbydes mælk, når hun skal sove. Og når hun bliver 7 måneder, vil det ofte være passende med 4 amninger i døgnet - jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. At se lidt på hele dagens rytme, antallet af måltider, antallet af amninger osv. kan også være en idé nu:)

Du nævner, at du ikke er i tvivl om, når hun har lavet afføring, fordi det lugter. Her skal du naturligvis være opmærksom på, om det lugter, fordi hun nu får meget andet end mælk at spise, eller om hun måske kan have en maveinfektion. Hun viser dog ikke umiddelbart tegn på en maveinfektion. Du beskriver, at hun smiler, virker glad og i godt humør. Hun sover og leger, som hun plejer. Hun lyder ikke til at have ondt i maven, græder ikke, har ikke feber eller andet - hun lyder umiddelbart til at have det rigtig godt. Derfor tænker jeg, at variationen af hendes afføringsmønster umiddelbart lyder normalt og ikke giver grund til bekymring.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når det så er sagt - hvis hun begynder at vise tegn på ubehag, begynder ikke at ville spise, bliver mere grædende, virker til at have ondt i maven osv. så skal du naturligvis tale med lægen omkring det. Man kan tage afføringsprøver fra bleen, for på den måde at finde ud af, om der er noget her, som evt. skal behandles.

Nogle børn har også glæde af at få mælkesyrebakterier. Der findes forskellige slags, som du kan give som dråber. Mælkesyrebakterier kan være med til at genoprette balancen i mave- og tarm.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce