Svar: Toiletproblemer

---

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

Det lyder for mig som om, at jeres datter kan være forstoppet. Det er hun, hvis I oplever to af følgende symptomer:

- Hun er begyndt at lave i bukserne, mindst én gang om ugen.
- Hun har to eller færre afføringer om ugen
- Hendes afføring er hård og måske gør det ondt, når hun skal lave
- Hun holder afføringen tilbage, står med krydsede ben, vil ikke på toilettet eller gemmer sig måske
- Der kan mærkes afføring i endetarmen, hvis lægen mærker efter.

Derudover så vil hun ofte også have symptomer som ondt i maven, det vil være svært for hende at komme af med afføringen, måske påvirker det hendes appetit, så hun spiser mindre. Hun kan have problemer med rifter ved endetarmen, som betyder, at det gør ondt, nogle gange kan man se blodspor på toiletpapiret, når I tørrer hende. Hun kan også have afføringsuheld i bukserne, bremsespor eller "små klatter"...

Det er en forudsætning for at blive renlig, at hun ikke har forstoppelse, og derfor vil jeg anbefale, at I taler med lægen omkring problemet. Det kan være nødvendigt at give hende noget afføringsmiddel i en periode f.eks. Movicol, som hun skal drikke.

I skal derudover sørge for:
- At hun drikker vand nok. Hun skal drikke mindst 1000 ml dagligt, hvis hun vejer under 20 kg, og mindst 1500 ml dagligt, hvis hun vejer mere end 20 kg.
- At hun spiser fiberholdig kost, det vil sige fuldkorn og grovere grøntsager
- At hun har faste toiletvaner f.eks. at hun altid skal prøve at gå på toilettet, efter hun har spist f.eks. morgenmad, frokost og aftensmad.
- At hun har en fodskammel ved toilettet, så hun sidder rigtigt. Det er vigtigt, at hun har støtte under sine fødder, så hendes knæ løftes lidt op, og hun naturligt bøjer let i hoften. Hun skal sidde let foroverbøjet, når hun presser.
- At hun har ro og tid til at prøve at presse, så hun har mulighed for at gøre sig færdig.

Da det hos jer lige nu er en hurdle blot at komme på toilettet, så må I starte med Movicol og have fokus på kost og væske. Jeg kender jo ikke jeres datter, så jeg ved naturligt ikke, hvor fysisk stor hun er - men vil hun f.eks. kunne sidde på en potte? Så kan det være en mulighed som alternativ til toilettet. Man kan få potter i lidt forskellige størrelser, så det kunne være en mulighed at forsøge dette.

Jeg læser jeres brev sådan, at hun er renlig med vandladning, og hun her går på toilettet uden problemer. Det er jo rigtig godt. Derfor tænker jeg også, at hvis der er gang i maven, så kan det næsten ikke undgås at der på toilettet, når hun tisser, pludselig vil komme lidt afføring med og på den måde kommer hun måske naturligt over den lille hurdle. Bliver hun behandlet mod forstoppelse, vil det naturligt blive sværere for hende at holde igen, når hun har afføringstrang, hvilket I så kan udnytte til, at det forhåbentlig lykkes for hende.

Ellers er det en god idé at bibeholde bleen, når hun skal have afføring, men det vil være godt, hvis I kan lave en aftale med hende om, at hun skal begynde at sidde på toilettet, når hun laver i bleen. Hun har en alder nu, hvor I gerne må tale med hende om, hvad der skal ske. I skal naturligvis anerkende, at hun er usikker på det og utryg ved det hele, men samtidig berolige og betrygge hende i, at I er der til at hjælpe.

Du nævner, at I nogle gange er i byen, og I ender med her at måtte ...

---

---

... gå hjem og klare sagerne via en ble.. Det er naturligt med til at skabe et vist pres, og hun vil måske også føle skam eller føle sig forkert, hvis det er sådan, det ofte ender, for hvad siger I, når I er nødt til at køre hjem for at få en ble på... I en sådan situation villle jeg tage en ble med, som hun så kan lave i. Så I sammen går på toilettet og får det klaret - præcis som I ville gøre derhjemme.

Med den alder hun har, kan det også tænkes, at hun selv vil have nogle forslag til, hvordan det måske kan lykkes, og hvad hun føler, at hun har brug for. Uden at hun kan komme med løsningsforslag, så kan hun måske godt sætte lidt ord på, hvad hun er bange for, om det gør ondt, om det er fordi toiletterne er beskidte osv. Du fortæller, at hun nogle gange kan "gå helt i baglås og begynde at tudbrøle" - og det er naturligt rigtigt synd for hende. Derfor tænker jeg, at I skal tale med hende om, hvordan I nu kan få løst dette problem.

I må overveje, om I skal kontakte lægen først, og høre hvad lægen siger - måske vil lægen gerne se hende, og når I ved, hvad lægen siger, så kan I fortælle jeres datter dette "nu skal du høre, jeg har talt med vores læge, som... ". Eller om I skal tale med jeres datter om, at I vil kontakte lægen, og derefter så gøre dette.

Jeg tænker, at det er vigtigt at tale med lægen om at få Movicol til hende, som hun skal drikke. Det gør afføringen blødere, så den er lettere for hende at komme af med.

En plan kunne f.eks. være:

---

---

- starte med at tale med lægen
- starte med movicol, som hun skal drikke
- have fokus på kost og væskeindtag - f.eks. købe en 500 ml drikkedunk, som hun skal tømme 3 af i løbet af dag og aften.
- sikre, at hun bliver rørt og bruger sig selv motorisk, da det også sætter gang i maven.
- begynde med faste toilettider, f.eks. når I har spist. Morgenmad, frokost og aftensmad.

Det er en fast plan, som hun ikke selv kan bestemme over. Derudover så kan I tale med hende om, hvorvidt hun lige nu har behov for at bibeholde bleen, når hun skal have afføring. Så hun får en ble på og laver i den. Og når hun f.eks. har gjort dette i 14 dage (I kan f.eks. lave et skema) så prøver I f.eks. at hun sidder på toilettet med bleen på, og derefter prøver I de næste 14 dage at sidde på toilettet uden ble. Så hun er med i beslutningen om, hvordan bleen kan bruges, hvis den giver hende ekstra tryghed og det ekstra mod til at forsøge helt ude, som naturligt er jeres mål.

Du nævner, at hun måske er forvirret, fordi I efterhånden har forsøgt så mange taktikker, og I hver gang ender samme sted. Det tror jeg også, at hun er. Du skriver også, at I har forsøgt at tale med hende om, hvorfor hun ikke vil, eller om I kan gøre noget, og du skriver, at I nærmest har lovet hende guld og grønne skove. Jeg tænker, at jeres datter ikke kan forklare, hvorfor det er svært, og hun ved ikke, hvad hun har brug for, hvordan I kan hjælpe hende, eller hvordan det skal blive anderledes.

Derfor er det vigtigt, at I sætter jer ned sammen med hende og forklarer hende, at I nu har lavet en plan, og at I hjælper hende med at lykkes. Og så gennemgår planen med hende. Så I tager en beslutning om, at "Vi gør sådan her. Vi ved godt, det er rigtig svært, men vi hjælper hinanden, og sammen får vi det til at lykkes".

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---