Annonce

Annonce

Svar: 3 mdr og aften-putningen fungerer ikke


18. november 2005

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Trine og Co.

Velkommen til:o)

Omkring 12 ugers alderen har børn det der hedder appetitspring, hvilket du måske også oplevede da din søn var omkring 5 uger gammel. Det betyder at han er ved at være så stor at han har behov for mere mad. Når han græder mere og er mere urolig, så bliver han lagt mere til og derved øges din mælkemængde. Det er altså helt naturligt at han kan være ekstra urolig om aftenen i et par dage, fordi han skal øge din mælkemængde.

Omkrng 4 mdr´s alderen er der også nogle børn, som begynder at have behov for lidt mere mættende mælk. Nogle forældre oplever at det hjælper med en flaske erstatning om aftenen andre at der skal vælling til. Atter andre tyer til skemaden allerede fra 4 mdr´s alderen. Vælling og skemad må dog tidligst gives fra 4 mdr, og giver man vælling så max to flasker om dagen frem til 6 mdr´s alderen.

Du skriver at du oplever at din mælk er sparsom om aftenen og hvis du føler at du ikke kan øge din mælkemængde ved at lægge ham hyppigere til, så kan det være en løsning at give ham en flaske. I givet fald skal det være med almindelig ...


Annonce

... modermælkserstatning (type 1, gældende fra fødslen) med den alder han har.

For at få ændret på soverytmen om aftenen, så vil jeg foreslå at du f.eks. giver ham en flaske om aftenen, på det tidspunkt hvor du oplever at din mælkemængde er sparsom. Derudover vil det være en god idé at han får mælk igen, når du selv går i seng. Det vil sige kl 22-23. Her skal du simpelthen tage ham op, evt. lægge dig og amme ham eller give ham en flaske og lade ham spise i søvne. Det skulle gerne kunne flytte hans opvågning om natten lidt, så du også selv får lidt sammenhængende timer. Men ellers må man sige at det er rigtig flot at sove fra 19-20 til 5-6 næste morgen, når man kun er 3 mdr. gammel.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis I oplever at bad om aftenen er skidt for rutinen, så må I bade ham på et andet tidspunkt. Måske om eftermiddagen. Her kan far bade ham og de kan have det sammen og nyde hinanden og badet, når far kommer hjem fra arbejde. Imellemtiden kan mor jo så lave noget andet og have lidt tid for sig selv. Alternativt kan badet være om formiddagen.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce