Annonce

Annonce

Svar: Tisser pludselig i bukserne


15. september 2023

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der kan være flere ting som spiller ind, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

De sidste 4 måneder har det været dejligt vejr, og jeres datter har naturligt haft sommertøj på. Nu er det blevet lidt koldere, og det betyder lidt mere tøj - og det kan faktisk godt give lidt ekstra uheld. Det er svært pludselig at få bukserne af, og så sker der naturligt flere uheld.

Derudover, så er det nu blevet lidt mere "naturligt" for jeres datter. Det med renligheden og opmærksomheden på at skulle tisse fylder ikke så meget, og hun leger rigtig meget nu. Det er spændende i børnehaven, hun nyder sin hverdag der - og så overhører hun naturligt nogle gange kroppens signaler. Hun har lidt for travlt med at lege, og hun når derfor ikke toilettet, før det er for sent.

Jeg ved fra dine tidligere breve, at I også har fået en lillebror hos jer. Det er naturligt svært pludselig at skulle være den store, og det kan nogle gange gøre, at den ældste får sværere ved renlighed. Det kan således godt være en reaktion på, at lillebror er kommet til og et udtryk for, at storesøster måske har brug for lidt mere opmærksomhed.

Der er også børn, som viser deres selvstændighed og egen vilje ved at tisse i bukserne. Jeres datter kan godt føle, at I forældre bestemmer rigtig meget, og at hun ikke rigtigt får lov til at bestemme selv. Men det med renlighed - det kan hun styre. Hun bestemmer over sin krop, og hun bestemmer, hvornår hun vil tisse og hvor.. og det kan nogle gange være med til at gøre, at hun derfor begynder at tisse i bukserne. En slags "jeg bestemmer selv".

Det I skal være opmærksomme på er, at hvis hun begynder at holde sig for lang tid i stedet for at gå på toilettet, så vil det påvirke samspillet mellem hendes blære og muskulaturen, der skal gøre, at hun kan holde sig. Muskulaturen kan blive lidt slap, og hun kan derfor få sværere og sværere ved at holde sig. Derfor er det vigtigt, at I lige nu hjælper hende med at komme på toilettet, og I skal regne med, at hun nok skal tisse ca. hver 3. time.

Det er derfor vigtigt, at I lige nu begynder at huske hende på at gå på toilettet. I skal ikke spørge hende "skal du tisse?", for så siger hun sikkert nej. I skal i stedet sige f.eks. "kom, vi skal lige tisse af, før vi kører" eller lignende, og så gå med hende ud på toilettet, så hun får det gjort.

Det er vigtigt, at I indfører faste toilettider. Det vil sige, at hun skal tisse, ...


Annonce

... når hun står op om morgenen, og før hun kommer i seng om aftenen. Hun skal tisse, før I kører hjemmefra. Hun skal tisse, før hun løber ud for at lege. Hun skal tisse i forbindelse med måltider osv.

I skal på samme måde lave en aftale med børnehaven om, at de skal bede hende om at gå på toilettet, f.eks. før hun løber ud på legepladsen. Ikke som en kollektiv besked, hvor alle får beskeden samtidig, men i stedet hvor de lige har øjenkontakt med hende og siger "du skal lige huske at tisse, før du løber ud og leger" eller lignende. Så de på den måde sikrer sig, at hun også der får det gjort. Hvis hun har haft mulighed for at tisse af, før hun løber ud for at lege, så er der større sandsynlighed for, at hun ikke holder sig på grund af en leg og derfor overhører kroppens signaler, så det ender galt. Jeg tænker, at det er et spørgsmål om at man i en kortere periode lige hjælper hende med at huske det, så bliver det naturligt en vane for hende, at det er sådan, hun skal gøre:)

Når det så er sagt, så kan det naturligvis ikke udelukkes, at hun synes, det er svært at skulle tisse i børnehaven. I nogle børnehaver sidder børnene i åbne båse, hvor alle kan kikke på dem, når de tisser. Det er ikke alle børn, som bryder sig om dette, så måske kan I lige undersøge, om det måske er muligt at få lidt privatliv, hvis jeres datter har brug for dette.

Nogle gange er toiletterne også beskidte. Der kan ligge papir på gulvet, være synlig tis eller afføring i toilettet osv. som hun måske ikke bryder sig om - og det kan naturlig også være med til at gøre, at hun ender med at holde sig, og det så går galt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Der er også børn, som naturligt i 3 års alderen har svært ved at forstå, at man godt kan gå ud af en leg for at tisse og vende tilbage og være med i legen igen. De oplever, at når et barn pludselig løber (fordi man skal tisse), så er det fordi barnet ikke vil være med i legen mere. Her ligger naturligt en pædagogisk opgave i at hjælpe børnene med at kunne gå til og fra en leg, hvis man går, fordi man skal tisse:)

Sidst men ikke mindst, så skal I naturligt også være opmærksomme på, at hun måske har lidt ekstra brug for jer i øjeblikket, at det måske er lidt svært at være den ældste, og at hun nogle gange måske også har behov for at kunne føle sig lidt lille. Og måske har hun brug for lidt ekstra positiv opmærksomhed fra jer:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Rigtig god weekend herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce