Brev:
Dårlig nattesøvn og behov for brystet for at kunne sove
Kære Helen,
Tak for en rigtig god brevkasse.
Vi blev for lidt over 2 måneder siden forældre for første ganh til en dejlig lille dreng. Fødslen og opstarten har være lidt hård og vi har bøvlet med en del forskellige ting. Han kom til med et akut kejsersnit, tabte sig meget og måtte supleres med mme i starten, indtil mælken løb rigtig til. Så var der problemer med amning hvor det viste sig at han havde kort tungebånd. Han havde spændinger og favoritside som nu er klaret efter nogle ture hos en osteopat. Samtidig har han døjet rigtig meget med luft i maven, som han stadig er plaget af. Nu mistænker vi også at han måske har silent refluks, og er henvist til en børnelæge for at se på det. Så der har været meget der har fyldt i hans første levemåneder.
En af de ting, som ellers har fungeret rigtig godt indtil for ca. 2 uger siden har været nattesøvnen. Vi kæmper en del med lurerne, og han powernapper en del i løbet af dagen. De fleste lurer er max. 30 minutter af gangen. Det lykkedes dog nogle dage at få ham til at tage en længere middagslur på en 1,5-2 timer. Andre dage er det meget lidt han får taget af lure.
Før plejede han dog som sagt fint at sove om natten. Han ville blive puttet og sove ved en 21 tiden ca. Her ville han sove mindst 4 timer i første stræk og efterfølgende 2-3 timer af to omgange. Nogen gange har første stræk været 5-7 timer, og så har han sovet en 2-2,5 time og så 1-1,5 time efterfølgende efter amning.
Den seneste 2 ugers tid har været en hel anden historie. Nu sover han måske 2-2,5 time i første omgang og efterfølgende vågner han med 1-1,5 times mellemrum, hvor han så søger brystet før han vil sove igen.
Jeg ammer ham, liggende i sengen. Når jeg flytter ham over i krybben sker der en af følgende ting: Enten vågner han når jeg begynder at rykke på ham, ellers så vågner han så snart jeg har lagt ham eller så sover han noget tid, meget uroligt og vågner op igen af at sove så uroligt.
Hans reaktion på at blive flyttet er næsten den samme, om han bliver flyttet mens han er ved at falde i søvn eller hvis han er faldet helt i søvn. Vi prøver virkelig at få ham lagt før han falder helt i søvn, så han registrer at han bliver flyttet, men han vågner næsten altid op før vi rigtig får lagt ham. Og så er han lys vågen. Så prøver vi med en hånd på brystet, nus i panden og rolige ord. Men det hjælper ...
... slet ikke, og han skal ofte tilbage på brystet for at finde ro igen.
På det seneste er jeg også selv faldet i søvn mens han ammmer fordi jeg simpelthen er så træt når han vågner så hyppigt. Og derfor er det sket en del på det seneste at han falder i søvn med brystet i munden.
Hvis jeg istedet for ikke flytter ham, men lader ham sover i sengen ved siden af mig, så kan han godt sove længere ad gangen. Dog kan han her også godt sove meget uroligt og jeg får ikke sovet super godt. Hans uro er ofte at han ligger og vender og drejer sig, sparker meget med benene og slår rigtig mange prutter.
Pga. af hans problemer med luft I maven og den mistænkte refluks, har han søgt brystet rigtig meget, og til tider når han får ondt, græder og skriger helt vildt er brystet også det eneste han har kunne få ro af, og er efterfølgende også tit faldet i søvn ved brystet. Han bliver friammet og melder sig generelt rigtig mange gange i løbet af dagen. Men grundet at han har haft brugt brystet til at få ro og tryghed, og faldet en del i søvn ved det, har derfor nok udviklet en søvnassociation til det.
Vi har blandt andet prøvet at give ham sut, for at se om det kunne hjælpe lidt på overgangen fra brystet. Men han gider den simpelthen ikke. Der er som om at han opdager, at det ikke er den rigtige vare, og spytter den ud. Vi har prøvet flere forskellige slags, og der har ikke ændret på noget.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme tilbage til før, hvor han sov godt og længere i sin krybbe. Så jeg håber du kan hjælpe med nogle råd til hvordan dette kan lykkes.
En ting jeg blandt andet håber du kan komme med råd til, er hvordan jeg får brudt hans søvnassociation til brystet? Jeg synes tit at når jeg prøver at fjerne brystet, når det virker til at han er færdig med at amme, at så vågner han op og hopper på igen, for så at falde ret hurtigt hen igen. Og sådan kan vi blive ved. Han ammer ikke rigtig men ligger bare og hyggesmasker. Nogle gange bliver han decideret sur hvis jeg bliver ved med at fjerne brystet, inden han falder i søvn. Så vågner han helt op, og så kan vi starte forfra igen.
Samtidig tænker jeg også om der er noget vi kan gøre i forhold til den uro han er begyndt at udvise? Det gør det ret svært for os at sove når han ligger og spjætter rundt på den måde.
Jeg håber virkelig at du kan hjælpe.
Mange hilsner
Kathrine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!