Svar: Amning ved putning 6 mdr.
Kære Emils mor
Det er mit indtryk at de fleste børn på et tidspunkt selv begynder at interessere sig mindre for amning. Ofte er de 9-10 mdr. Her begynder de at nappe i mors bryster, slipper hele tiden, kigger sig omkring, prøver at få mors opmækrsomhed og ligger og griner - altså deres opmærksomhed for brystet bliver mindre.
Hvis man overhører dette og bliver ved med at lægge sit barn til og insiterer på at det skal vedblive at die, så gør barnet dette. Det er jo helt i orden, man skal bare som mor vide, at det så er mor der i sidste ende tager beslutningen om hvornår man så ønsker at stoppe amning.
Det behøver således ikke at blive noget problem og jeg synes derfor du bare skal putte Emil, som I nu finder det bedst og mest roligt for ...
... alle parter. I løbet af de næste måneder kan du så se, hvad der sker og regulere ind efter dette.
I overgangsfasen vil det ofte også være sådan at Emil måske ikke falder helt så tungt i søvn i forbindelse med amning og derfor registrerer at han bliver lagt i sin seng. Det er første skridt mod at blive lagt i sengen uden amning.
Med hensyn til det at han vågner, så tror jeg det handler om at han drømmer livligt på dette tidspunkt. Dagens oplevelser skal jo bearbejdes i drømme og når han har sovet et par timer, når han måske til den søvnfase, hvor han drømmer allermest?! Det bedst I kan gøre at at putte ham igen, uden alt for meget snak, så I ikke bliver en del af hans drøm, men bare hjælper ham til at sove videre.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

