Svar: Min datter slår og river - 20 mdr.
Kære Ayse
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Lad mig begynde med at sige, at det er helt normalt, at børn i en alder af 20 måneder kan slå, rive, sparke, kaste med ting osv. Det gør de, fordi de mangler ord. Din datter er stadig så lille, at hun ikke kan sige, hvad hun tænker og føler, og når hun mangler ord, så reagerer hun fysisk i stedet.
Du fortæller, at det ofte sker, når hun skal puttes. Det sker, når I har siddet og læst i en bog, og det er tid til at koble fra og finde ro - pludselig vender hun sig og slår eller river dig i ansigtet. I den situation tænker jeg, at det sandsynligvis er udtryk for to ting:
- Det kan være, fordi hun er ked af, at bogen slutter, at hun er ked af det hyggelige og rare stopper. Og derfor slår hun ud efter dig. Det er hendes måde at sige "jeg er ked af, at vi ikke skal sidde og putte og hygge sammen mere".
- Det kan også være kærtegn, som kammer over. Hun er stadig så lille, at hun kan have svært ved at kærtegne kærligt, så det, der er ment som nus og kærlighed, bliver i stedet til slag og kradseri.
Jeg kan godt forstå dit ønske om at lære hende, at det er forkert at slå og rive, og at hun skal bruge ord i stedet. Jeg forstår derfor godt, at du siger "nej" og "av" og forsøger at forklare hende, at det hun gør, ikke er rart. Derfor forstår jeg også godt, at du har forklaret hendes ældre søskende, at de på samme måde skal sige fra, når hun gør det. MEN, problemet med dette er, at det ...
... faktisk godt kan komme til at forstærke problemet.
Hun har en alder nu, hvor hun har en spirende lyst til at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre - og herunder, hvordan I reagerer, når hun f.eks. slår og river. Hun afprøver på dig - finder ud af, at du siger "nej" og "av". Hun afprøver på sine søskende for at finde ud af, om de også siger "nej" og "av". Alt sammen for at finde ud af, hvordan verden fungerer.
Derfor er det faktisk bedre, hvis I kan forsøge at forhindre det ske. Når du nu ved, at hun kan finde på det i forbindelse med, at I sidder og læser om aftenen, så er det vigtigt, at du får hende drejet fra dig eller afledt, før hun forløber sig. Du skal naturligvis stadig læse bog, hygge med knus og kram om aftenen, men du skal afbryde det, før hun forløber sig. Jo mindre det sker, jo bedre vil det være. Jo større sandsynlighed er der nemlig for, at hun begynder at glemme det med at slå og rive jer.
Du skal se det som at hun forløber sig. Hun gør det ikke for at være ond ved jer, og hun er højst sandsynligt en kærlig lille pige. Hun ved ikke, at det gør ondt og at det frustrerer jer. I skal derfor forsøge ikke at give det alt for meget opmærksomhed, men i stedet forsøge at forhindre, at det sker - altså dreje hende væk, aflede hende, sætte hende fra dig eller lignende, før hun kommer til at slå eller rive - så hun på den måde glemmer det lidt:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

