Annonce

Annonce

Brev:

Kraftige reaktioner


5. november 2023

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Kraftige reaktioner

Hej Helen.

Vi har en dejlig dreng på 1 år, han er glad, undersøgende og i rivende udvikling.

Han har altid været enormt god til at have øjenkontakt, og i det hele taget at have kontakt og kommunikere med os. Han efterligner fagter og lyde og pludrer løs, har let til smil og grin.

Han er meget glad for andre børn, og udforsker verden omkring sig for så at vende tilbage til os og så afsted igen.
Han elsker fange og gemmeleg. Han leger giv og tag lege, bygger lego og deler gerne sin mad med os. Han har 4 tænder og 1 på vej, kravler og rejser sig.

Alt i alt tænker jeg han er helt som han skal være. Men siden han har været ca. 8-9 måneder har han tydelig vist at han har sin helt egen vilje, eksempelvis er han blevet frustreret hvis vi har byttet en ske ud med en anden.

Puslebordet er heller ikke den store succes og giver mange konflikter, han har absolut ikke lyst til at ligge der og få skiftet ble, han bliver vred og ked af det, det gør ingen forskel hvor meget forskelligt han får i hænderne.

På det seneste er reaktionerne blevet ...


Annonce

... kraftigere og anderledes, de opstår hvis han er ikke får det som han har tænkt, bliver puslet eller er træt.

Han slår/klasker mig i ansigtet, og selvom jeg tager hans hånd og øver at man i stedet aer, eller tydeligt siger at nej eller av, fortsætter han bare og griner.

Samtidig er han begyndt at gokke/banke sit hoved ind i vores ansigter gentagne gange, han gør det også med i ting. Her er det som om han undersøger tingene, når det er ved os er det i frustration. Han slår også indimellem sig selv på hovedet.

Derudover har han flere gange, hvis han er meget vred i pusle eller spisesituationen, taget min hånd for at bide i mine fingre.

Det gør mig enormt ked af det og bekymret over om vi har gjort noget galt, eller om der er noget i vejen med ham.

Jeg har vendt det med vuggestuen, her får både han og os meget ros og de mener det er helt normalt, de oplever ikke noget af dette hos dem.

Jeg har sådan brug for råd og vejledning ift. om dette er normalt og er en del af udviklingen.
Og hvad som er det rigtige at gøre ?

Hilsen
Den bekymrede Mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce