Brev:
Morsyg og aflevering i vuggestuen

Kære Helen
Jeg er nok sådan en mor der bekymrer mig lidt rigeligt og derfor har mange ting at spørge om. Derfor er jeg så taknemmelig for denne brevkasse og dine gode råd.
Lille H er normalt meget glad for vuggestuen og plejer ikke at være ked af at blive afleveret, han plejer at være glad, hilse på alle og gå i gang med at lege.
Lige for tiden bliver han dog ked af det, når jeg går. Der er sket den ændring for nyligt, at det er mig (frem for far), der er begyndt at aflevere de fleste dage. Det kommer sig af, at far har fået nye arbejdstider. Vi bestræber os på, at H skal være kortest muligt tid i vuggestuen. Han er der fra 8 til senest 15.
Vuggestuens personale forsikrer mig om, at han kun er ked af det i kort tid og hurtigt bliver trøstet og afledt, når jeg er gået. De forsikrer mig også om, at han ikke er ked af det i løbet af dagen, at han er glad, griner og leger og virker til at trives.
Nogen gange siger pædagogerne, at han har spurgt "Hvor mor?" eller "Hvor far?", men det lægger ingen af os meget i, fordi han lige for tiden spørger meget efter folk han kender, og kan også f.eks. spørge "hvor farmor", når vi er derhjemme.
Jeg er heller ikke i tvivl om, at han er glad for vuggestuen og nyder de ...
... andre børns selskab.
Det her falder også sammen med, at han generelt er blevet meget morsyg eller mor-glad. Han går efter mig, når jeg går på toilettet og leder efter mig, når jeg er et andet sted i huset - selvom han er sammen med sin far eller sine bedsteforældre, som han elsker. Han vil have, at jeg skal være der. Og hvis vi har været adskilt - altså f.eks. bare en halv time mens jeg var i bad - så giver han mig kram og siger "mor, mor, mor!", som om han har savnet mig længe. :)
Hans far og jeg har altid været ret lige om alting derhjemme, så det er ikke sådan, at han er vant til, at det kun er mig, der kan skifte, putte, etc. Men lige for tiden er bare mest mig der duer.
Jeg kan jo godt læse mig til i det, du har skrevet, at der ofte er en urolig periode i 18-20-måneders alderen, og det nok er det, der spiller ind her?
Det går mig bare lidt på, at han pludselig bliver ked af det ved aflevering, og jeg tænker på, om man kan gøre noget for at hjælpe ham, eller om det bare er noget, der skal gå over? Jeg giver ham altid et kram og sørger for at aflevere ham til en af de pædagoger, han er knyttet til, og siger, at jeg kommer og henter ham senere.
Tak for dine altid gode råd.
Med venlig hilsen
Mor til H.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.