Brev:
Udfordringer med opdragelse af 4 årig
Hej Helen
Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og specifikt ift. vores søn på 4,5 år.
Jeg er med på, at tidens pædagogiske strømme retter sig mod en anerkendende (ikke rosende) og positiv tilgang, italesættelse af barnets følelser, respekt for det enkelte barn - aldrig skælde ud, aldrig bruge straf og belønning. Jeg synes bare ikke disse måder passer på vores søn.
For hvad gør man, når ens søn er ret ligeglad med tidens positive pædagogiske strømme og gør præcis, hvad der passer ham?
I vores familie har vi egenligt ikke mange regler, men vi synes det er på plads at stille visse krav til ham, både for familiens og hans egen skyld.
Han skal bl.a. selv bære sin rygsæk, tage tøj på, han skal tage sin tallerken ud når han har spist og han skal hjælpe med at rydde legetøj op. De krav har vi stillet siden han blev 3,5 år.
Men alt er en kamp - og i det seneste halve - hele år er kampen blevet værre.
I alle kravs-situationer siger han nej, løber væk, nægter pure. Er klar over, at han er 4 år og i oprør, men han har nu altid været et barn som løb grinende i den anden retning, hvis man kaldte på ham..
Hvad gør vi, når han ikke vil tage sin tallerken ud? Ligeså snart han har spist, kaster han sig i et ...
... rullefald ned på gulvet for at slippe for at tage sin tallerken ud.
Vi beder ham pænt om at tage tallerkenen ud - han nægter. Vi beder ham igen pænt - han lægger sig grinende ned på ryggen og siger, at det gider han ikke. Så hæver man stemmen ( ikke skæld-ud ) - og han nægter.
Hvad er den naturlige konsekvens af ikke at tage sin tallerken ud, ikke at ville bære sin egen rygsæk, ikke ville tage tøj på, ikke at ville hjælpe med at rydde op?
Kan du fortælle mig hvad man gør i disse situationer? Vi har en del af dem.
Tit oplever vi, at den eneste løsning vi har er en forhandlings-situation. Enten positiv eller negativ. Hvis han ikke bærer tallerkenen ud, kan vi ikke nå at lege/hvis han skynder sig at bære tallerkenen ud, så kan vi nå at lege.
Problemet er dog, at han er begyndt at tro at alt er til forhandling - så hvis vi beder ham om noget, så sætter han et forhandlingsforslag tilbage ( fx - hvis han skal rydde op, så skal han have lov til at se tegnefilm)..
Vi synes det er svært og meget konfliktfyldt. Har læst noget om et begreb der hedder PDA. Kan du koble det til vores situation?
Eller er vores dreng måske bare bundforkælet.. eller stiller vi for store krav til en for lille dreng?
Med venlig hilsen
Kristina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.