Annonce

Annonce

Svar: Dårlig søvn i vuggestuen


30. november 2023

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære ML

Tak for dit brev :)

De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at kunne sove en lur dagligt, og ofte er der tale om en overgang, hvor barnet nogle dage stadig har brug for sine to lure og andre dage klarer sig fint med en enkelt lur. Og hos jer, lyder det som om, at lillebror befinder sig i denne overgang. Det tyder på, at det derfor er en periode, som I skal igennem, og at tiden til en vis grad vil arbejde for jer - hvilket forhåbentlig kan give lidt ro at vide:)

Jeg vil ikke anbefale, at I giver ham en ekstra lur mellem kl 15.30-16. Søvn der ligger på dette tidspunkt vil, med den alder lillebror har nu, kunne "æde" af nattesøvnen. Det betyder, at han kan blive meget svær at putte om aftenen, eller kan få en længere vågenperiode midt nat, hvor han pludselig ikke kan sove, eller at han begynder at vågne meget tidligt om morgenen. Og intet af dette er særligt ønskeligt i forhold til jeres og hans hverdag i øvrigt...

Hvornår står han op? Det er nemlig ofte en god idé at se på stå op tidspunktet, fordi dette tidspunkt sætter rytmen for resten af dagen. Jo tidligere han står op, jo mere vil han ofte have behov for to lure dagligt. Jo senere han står op, jo bedre vil han ofte kunne nøjes med en enkelt lur.

Jeg er ikke helt klar over, hvordan jeres hverdag og arbejdssituation ser ud, mødetider osv. men det kan godt spille ind, om jeres dreng bliver vækket om morgenen, eller om han vågner af sig selv. Hvis der er mulighed for, at han i hverdagen nogle gange kan vågne af sig selv og måske sover en lille smule længere, så vil han den dag måske kunne blive puttet lidt senere til sin middagslur, så han f.eks. sover fra 12.30-14 - og det kan faktisk være med til at gøre, at eftermiddagen og aftenen forløber bedre.

Hvis han er vågnet tidligt om morgenen, så kan det også være en af de dage, hvor vuggestuen så skal forsøge at putte ham til en formiddagslur - for hvis ...


Annonce

... han nogle gange har brug for en lur om eftermiddagen kl. 15.30-16, så er det netop ofte tegn på, at han stadig har brug for to lure dagligt, men de to lure bør så ligge som formiddagslur og middagslur - og ikke som middagslur og eftermiddagslur, fordi det vil ødelægge natten.

Samtidig lyder det som om, at jeres dreng på dette tidspunkt faktisk ofte ender med at sove ret dybt. Og hvis han bliver vækket under det dybe søvnstadie, så kan han opleve en form for søvnforstyrrelse, der vil påvirke hans humør - og derfor er han "tit i det ondeste lune", når han vågner, som du så præcist skriver. Når han sover så dybt på dette tidspunkt, så er det sandsynligvis udtryk for, at han netop nogle dage stadig har behov for to lure dagligt - men at lurene som sagt bør ligge formiddag og middag, så han ikke skal sove sidst på eftermiddagen:)

I må meget gerne holde fast i de to lure dagligt i weekenden, så længe han falder fint i søvn og virker til at have behov for disse lure. Men hvis han begynder at protestere mod at blive puttet, putningen trækker mere og mere ud osv. så kan det være tegn på, at han begynder også at kunne nøjes med en enkelt lur i weekenden, ikke alle dage, men måske en enkelt dag ind i mellem. Der er som sagt tale om en overgang:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det spiller her naturligt ind, hvor lang nattesøvnen er, for hvis han f.eks. har sovet 10.5 time om natten, så vil han naturligt have behov for mere dagssøvn, end hvis han har sovet 12 timers nattesøvn. I skal regne med, at han gennemsnitligt har behov for ca. 13.5 times søvn i døgnet. Det betyder, at de nætter, hvor han sover 12 timer, så vil han naturligt kun have behov for en enkelt lur, som vil vare ca. 1.5 time. Men de nætter, hvor han har sovet ca. 10.5 time, så vil han have glæde af sine to lure, og så skal han naturligt have lov til at sove sine to lure:)

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce