Annonce

Annonce

Brev:

8 måneder - søvn


5. december 2023

Kategori:
Alder:
8 mdr.

8 måneder - søvn

Kære Helen

Tak for dit udførlige svar på vores sidste brev! Her kommer endnu et spm. vedr. søvn.

Vi er totalt i søvnkrise herhjemme og har været det længe. Lige nu er det værre end nogensinde før, fordi der er forkølelse oveni.

Vores søn bliver puttet til natten omkring kl. 19-20. Jeg prøver at amme ham i søvn, men han kan ikke falde i søvn ved brystet længere - han falder dog en del til ro. Når han er færdig med at spise, tager jeg eller min kæreste ham op og vugger ham blidt i vores arme (intet andet virker), og vi kan efter 3-4 forsøg få ham lagt i halvvågen tilstand i egen seng, hvor han selv falder helt i søvn. De første 3-4 gange, bliver han ked af det, når vi lægger ham, så vi tager ham op igen og starter forfra, men det lykkes altid at få ham lagt til sidst - også uden al for megen gråd. Hvis vi ikke vugger ham, er fanden løs i Laksegade.

Problemet er: efter ca. 2 timers søvn vågner han grædende, og jeg ammer ham fra begge bryster. Han falder godt til ro, men er vågen, og jeg kan ikke få ham til at falde i søvn, mens jeg ammer. Han kan KUN kan falde i søvn, hvis en af os vugger ham i vores arme, og han panikker fuldstændig hver gang, han bliver lagt - om det så er i hans egen eller vores seng. Vi har også at vugge ham i dyb søvn og herefter lægge os ned med ham i vores seng, mens vi har et fast greb om ham, så han ikke vågner - men det gør han altid! For tiden er vi i gang med det helt vilde ...


Annonce

... natteroderi i op til 3 timer hver nat, og det er vildt hårdt - både for ham og os. Forleden måtte jeg putte ham i klapvogn midt om natten - det virkede, men er jo ikke en god løsning.

Når han først finder søvnen (efter flere timer), sover han relativt tungt indtil tidlig morgen, hvor jeg igen ammer ham og underligt nok relativt let kan lægge ham fra mig - det har ellers altid været omvendt, let at putte efter første amning, svær at putte tidlig morgen. Han sover bedst sammen med sin far, sover mere uroligt, når det er mig, der ligger med ham - måske er det mælkeduften?

Vi synes, det er benhårdt og tungt med al den vuggen, og jeg forstår ikke, hvorfor vi pludselig er endt der. Han var også sådan, da han var helt lille baby, men vi var egentlig kommet væk fra det. Han sov på eget værelse, men er nu kommet ind til os, og det har desværre ikke hjulpet. Lige nu sover vi på skift, men det er meget lidt søvn, vi får, for den, der sover, bliver hele tiden vækket af hans gråd. Vi aner simpelthen ikke, hvad vi skal stille op. Er det bare sådan, det er? Skal vi bare vente tålmodigt på, at det vender? Kan vi gøre et eller andet anderledes?

Lurene er forresten helt anderledes. Han sover ude i klapvogn og sover virkelig gode lure. Om dagen er han megaglad, men meget tryghedssøgende (især, hvis vi er ude eller har besøg) og til tider ret morsyg.

Glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen
et par søvnige forældre

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce