Brev:
Generthed eller..?
Kære Helen
Det drejer sig om min søn på 2 år og 8 mdr. Han har altid været temlig genert og tilbageholdende over for fremmede og nye situationer. Han bruger tid på lige at se tingene an og bevæger sig så videre når han selv er klar. Det har fungeret fint.
Men nu er han begyndt at koble en underlig adfærd på. Synes jeg! Jeg er ikke helt sikker på om det hænger sammen med genertheden eller om det er en anden form for usikkerhed. Det sker for det meste, når vi er sammen med andre mennesker. F.eks. familie. Det kan være nogen han kender godt og ser på ugebasis eller nogle han slet ikke kender eller sjældendt ser (oftest). Han læggger ud med at være genert, undgår øjenkontakt svarer ikke på hilsener og klæber til far eller mor. Det er som han altid har været. Når det har stået på lidt begynder han at blive fjollet, laver underlige ansigtsudtryk, råber, kommer med en masse uartikulerede lyde, svarer ikke når vi spørger ham om noget og er i det hele taget ikke til at kommunikere med. Det virker som om han gerne vil kontakten men ikke kan finde ud af det. Hvis jeg går afsides med ham bliver han "sig selv" igen og vi kan lege og tale sammen helt normalt.
For at sige det mildt er jeg temlig frustreret over det og aner ikke hvordan jeg skal hjælpe ham. Problemet er også at jeg synes hans adfærd er frygtelig ucharmerende. Jeg har tidligere mødt børn der udviste samme adfærd og har næsten ikke kunnet holde ud at være sammen med dem. Jeg har faktisk også svært ved at holde min egen søn ud når han er sådan. Det tricker mig! Men er på samme tid ked af hvis han vækker de samme følelser hos andre mennesker. Vil jo helst at de skal synes at han er dejlig og hyggelig at være sammen med. Og her mener jeg ikke sød og velopdragen men, at han er til at komme i kontakt med og til at tale med.
Men det er jo temlig frastødende med et barn der står og råber og slår ud efter folk der bare prøver at sige goddag eller farvel. Han er ikke agressiv, nærmest fjollet og mærkelig. Jeg ved ikke om ...
... du forstår hvad jeg mener, om du har oplevet det hos andre børn. Det er svært at beskrive adfærden helt præcist.
Samme adfærd udviser han nogle gange herhjemme uden at jeg har været i stand til at se om der er en sammenhæng med os eller en given situation.
Ellers har hans udvikling været alderssvarende. Han har aldrig været hurtig hverken motorisk eller sprogligt, men når stille og roligt det han skal. Jeg synes jo at han er vidunderlig, sød, sjov, klog og charmerende. Der har været masser af konflikter. Formentlig også alderssvarende. Men jeg synes (for det meste) at vi kommer godt igennem dem, uden at han bliver kuet eller trynet. Og umiddelbart synes jeg at han lader til at have en sund selvfølelse. Er god til at sige fra. Også over for andre børn.
I det daglige er han glad for, og god til at snakke, fortælle, genkende følelser hos sig selv og andre.
Nå det blev en lang smøre. Til slut skal lige siges at han går i dagpleje og lader til at trives fint. Har en lillebror på et år. Som han han skiftevis hader og elsker. Kan være meget omsorgsfuld, men også det modsatte hvis lillebror er for meget i vejen fysisk eller i forhold til os.
Jeg har nogle gange været rigtig vred på ham (i helt andre sammenhænge) og råbt højt og fortsat med at være vred selv om jeg kunne se at han blev meget ked at det og forskrækket. Ikke situationer jeg er særlig stolt af, og som jeg arbejder med at lægge af mig. (Det med at råbe og blive alt for vred)
Kan du hjælpe mig? Hvorfor denne adfærd? Hvad betyder den? Og hvorfor gør han det?
Lidt rodet, og hvis du har brug for supplerende oplysninger må du sige til.
Håber meget at du kan hjælpe. Jeg har helt klart svært ved at rumme ham når han udviser den adfærd. Prøver at bide det i mig, ikke at kommentere det, forsøger at tysse på ham, aflede med snak om andre ting, opfordre ham til at tale i stedet. Forsøge at sætte ord på situationen. Lige meget har det hjulpet. Vil jo helst ikke at han skal føle sig forkert.
Kærlig hilsen herfra.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine