Annonce

Annonce

Svar: Generthed eller..?


23. november 2005

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære du

Når børn fjoller, som din søn, så er det umiddelbart en reaktion på at han slet ikke kan styre alle de følelser, han har - det er ét kaos.

Du kan se det samme, når I leget 'vildt' og kilder og fjoller med ham hjemme. Her vil det hurtigt udvikle sig til en vild leg, hvor han vil have svært ved at finde roen igen. Istedet for at blive rolig, vil han sandsynligvis gå lidt over gevind, begynde at smide med puderne fra sofaen eller måske begynde at slå.

En lille dreng på 2-3 år kan slet ikke styre alle de følelser han har. Og han kan kun lære det ved at se på os jer voksne.
I skal vise ham, hvordan han skal bruge de rigtige følelser på de rigtige tidspunkter.

Det er således normalt at børn på hans alder ikke kan finde ud af, hvad der er 'rigtig' adfærd. Hvis en gruppe 2-3 årige børn f.eks. sidder og spiser sammen og en af dem pludselig laver en sjov lyd med munden, - så begynder hele flokken at grine. Men de kan ikke nøjes med at grine - de begynder måske at hoppe rundt, slå ned i maden, vælte mælken ud på bordet osv. imens de griner. De er simpelthen så glade, og de bruger hele kroppen, men de ved endnu ikke, hvordan man er glad på en positiv måde.

Det jeg vil sige er altså, at når din dreng fjoller rundt, så er det fordi det er en del af hans udvikling og han har endnu ikke lært hvordan han skal vise sine følelser. Eller hvordan han skal vise dem på en 'passende' måde.

For at hjælpe ham, er det derfor vigtigt at du prøver at finde ud af hvad det er for følelser han har. Om han er genert, om han ...


Annonce

... føler sig overset og gerne vil inddrages i snakken, om han er glad eller hvad det handler om.

Hvis du kan finde ud af, hvad det er, så prøv at sætte ord på, Du skal ikke kalde ham genert eller fjollet, men prøve at finde årsagen og sige det højt "har du lyst til at være med", "jeg ved godt at du er rigtig glad" osv.

Dernæst vil jeg sige at der jo ikke er tvivl om at han helt sikkert fornemmer, hvordan du har det med hans fjolleri. Hvilket jo bare gør det endnu sværere for ham at finde ud af, hvordan han skal opføre sig.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du må som udgangspunkt gå ud fra at han vil gøre alt hvad han kan for at du skal synes han er en dejlig dreng. Han gør det derfor ikke for at genere dig. Men han er nødt til at prøve, for at finde ud af, hvordan man gør og det er en del af hans udvikling.

I skal således finde en balance imellem at acceptere at han gør det og så fortælle ham, når det er upassende. "Det er okay at være glad, men du behøver ikke fjolle sådan". Forklar at du ikke er vred på ham, men du vil ikke have at han opfører sig sådan. Og når det er sagt, så igen en balance imellem at han jo også skal have lov til at fjolle - I må så fjolle rundt derhjemme og her må du så lære ham, hvornår grænsen er nået og fjolleriet stopper igen.

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre og give en lidt større forståelse for din drengs udvikling. Det er godt at du arbejder med ikke at råbe og blive alt for vred - husk derfor ikke at bære nag, men at være den voksne som tilgiver, siger undskyld og giver knus og kram.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce