Svar: Forstoppelse - 20 mdr.
Kære mor til H
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at holde H's mave igang naturligt, og umiddelbart lyder det også som om, at hans mave fungerer fint med en varieret kost. Når han ikke har haft afføring i to dage, så er det sandsynligvis, fordi han har haft feber, spist mere ensidigt, fået banan (som kan virke lidt forstoppende), og så har han sandsynligvis ikke drukket helt nok. Samtidig vil han også bevæge sig mindre, når han ikke er helt rask, og manglende bevægelse kan også være med til at sætte maven lidt i stå...
De fleste børn vil i 1-2 års alderen have afføring dagligt, men det afhænger naturligt af, hvad og hvor meget de spiser og drikker, og der sker ikke noget ved, at der går en ekstra dag imellem afføringerne. Det du skal være opmærksom på er, om afføringen bliver så hård, at din dreng ikke kan presse den ud, at han får rifter ved endetarmen, og at det gør ondt at komme af med afføringen. Hvis han har ondt, når han skal af med afføringen, så kan det gøre, at han holder sig yderligere, hvilket så vil forværre forstoppelsen, og så vil det være relevant at give ham afføringsmiddel.
Det er godt, at du er opmærksom på, at han skal have fiberrig kost, da fibre er med til at holde maven igang. Det er derfor godt med fiberholdig mad som grøntsager og fuldkornsprodukter. Men - når det er sagt, så er det ofte også godt, at du stadig varierer med mad, som er let bearbejdet eller ikke indeholder fuldkorn. Det vil sige, at det f.eks. stadig er godt, at give ham grøntsager, som er kogt eller bagt i ovnen, grøntsagsmos og lignende - fremfor f.eks. råkost. Det er på samme måde godt at variere mellem fuldkorn og ikke fuldkorn - f.eks. når I køber pasta, må du gerne variere mellem fuldkornstyper og lysere hvedetyper. Han må gerne få fuldkorn, men i en alder af 20 måneder er det ofte stadig en god idé at variere med mindre fiberholdige fødevarer.
Hvis han vil spise grød, så er det en god idé at tilbyde ham grød om morgenen eller en godnatgrød som del af putteritualet om aftenen. Grød kan være med til at holde maven igang naturligt. Grød indeholder fibre og en masse komplekse kulhydrater, men den bløde tekstur gør grøden lettere at nedbryde og absorbere, og derfor er grød godt ...
... til at holde maven igang. Grød anbefales ofte, hvis man har en lidt følsom mave eller fordøjelsesproblemer.
Det er også vigtigt, at han får væske nok. Du nævner, at du er opmærksom på dette, hvilket er super godt. Væske er ekstra vigtigt, når han spiser mange fibre. Jeg vil anbefale, at du køber en drikkedunk til ham, som kan stå fremme, så han kan se den og når den - og som han derfor selv kan tage og drikke af, når han føler tørst. Den skal fyldes med frisk vand 2-3 gange dagligt, så han på den måde sikres ekstra vand mellem måltiderne. Han skal nok op på knap 1.5 liter væske dagligt , især hvis han løber, leger, sveder - det afhænger dog af, hvad han vejer. Drikkedunken skal være beregnet til børn, så han selv kan styre den.
Du skal også medtænke fedt. Små børn skal ikke spise fedtfattigt, som vi voksne, og han har derfor brug for ekstra fedt. Det kan være smør på brødet, dryppe lidt olie eller lignende på hans grøntsager, tilbyde ham forskellige dressinger og dip til hans mad, bruge f.eks. lidt nøddesmør eller lignende. Hvis du er vegetar, har du sandsynligvis mange gode måder at få lidt ekstra fedtstoffer på - og det skal du endelig give din dreng. Han må også meget gerne få sovs af forskellige slags - det kan være grøntsagssovs, mælkesovs, smørsovs. Sovs virker "som smørelse" og vil hjælpe på hans tendens til forstoppelse.
Gryderetter og lignende retter, der ofte spises med en ske eller gaffel kan også være rigtig godt. Det kunne f.eks. være kartoffelmos med millionbøf, boller i karry, vegetabilsk kyllingegryde, og hvis jeg skulle nævne nogle vegetariske retter, så kunne det f.eks. være linsegryde, tomatsuppe med pasta og andre grøntsagssupper, eller f.eks. klassisk ratatouille:)
Brug af lidt forskellige krydderier som løg, hvidløg, gurkemeje, spidskommen, ingefær skulle også kunne sætte lidt gang i maven :)
Det lyder for mig som om, at I spiser sundt og godt hos jer - men måske en lille smule for sundt i forhold til jeres drengs behov, så længe han ikke er ældre;) Det er vigtigt, at I bliver ved med at spise sundt, men I skal medtænke, at han gerne må spist lidt mere fedt og lidt færre fibre, så længe han ikke er ældre, end han er :)
Håber dette hjælper videre på vej - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

