Brev:
Udadreagerende overfor mor og far
Hej Helen,
Håber meget du kan hjælpe os igennem en lidt svær periode med vores datter.
Hun er dejlig, klog, sød, sjov og helt fantastisk. Men hun er begyndt at få en lidt uheldig måde at reagerer på, når hun bliver vred og vi er lidt i tvivl om hvordan vi skal håndtere det, så det ikke bliver hendes faste mønster.
Jeg er lidt i tvivl om, hvordan det startede men i et par måneder har vi haft problemer med at hun slår, sparker og skubber os, når hun bliver vred. Det kan være når vi siger nej til at hun må noget, som hun gerne vil. Eller hvis hun skal have tøj på eller børstet tænder og hun nægter at gøre det. Så kan hun finde på at reagerer ved at slå os, skubbe eller en gang imellem har hun sparket mig (mor) over skinnebenet. Hun kigger os meget intenst i øjnene bagefter, som om hun vil se hvordan vi reagerer, fornemmer jeg lidt.
Vi har prøvet forskellige taktikker - vi har prøvet:
- at forklare hende at det gør ondt og at vi ikke kan lide når hun slår/sparker.
- at sætte hånden op og sige "stop".
- at få lidt hold på hende ved fysisk at vise at vi gerne vil trøste hende - holde armene ud for at kramme hende, lægge en hånd på hendes ryg eller andet. Det bliver hun bare mere sur over og skubber ...
... os væk.
- når intet af det andet virker - at vende os væk fra hende eller fysisk flytte os på afstand. Det bliver hun ofte også mere rasende over.
- at sige til hende at hun gerne må trampe i gulvet og sige "jeg er sur på dig mor/far".
Vi har altså kort sagt ikke fundet noget der virker. Vi har italesat det i børnehaven for at høre om de har oplevet at hun er udadreagerende og de var meget overraskede over at høre at hun slår og sparker os. Det gør hun slet ikke dernede - hverken børn eller pædagoger.
Hun er en pige som trives super godt i sin børnehave og generelt, men hun har altid reageret voldsomt på nogle ting. Da hun var mindre var det ved at skrige højt/græde og vi ikke måtte røre hende - altså hun har fået meget store nedsmeltninger. Det var fx når vi skulle hente hende efter en dag i vuggestue eller når der var noget hun ikke måtte få lov til (fx få en is eller andet). Men vi vil gerne have hende ud af det her dumme mønster med at være fysisk overfor os, når hun bliver vred. Vi er bange for om det på et tidspunkt også begynder at foregå i børnehave eller senere skole. Hvad kan det være der forårsager det og hvad kan vi gøre for at hjælpe hende?
Med venlig hilsen
de lidt fortvivlede forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!