Annonce

Annonce

Brev:

Fra søvnbesværet til søvnterrorist


14. december 2023

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Fra søvnbesværet til søvnterrorist

Hej Helen,

Vi er to meget meget… meget trætte og frustrerede forældre, som skriver til dig og har med dette problem oprettet abonnement hos dig.

Vi har en søn på snart 15 måneder, som har været udfordret på søvnen, det meste af hans liv. Dog med få korte og glorværdige perioder, med en nogenlunde stabil nattesøvn.

Jeg starter lige med lidt baggrund:
Vores søn er snart 15 måneder og bliver til dagligt passet hjemme, da det har været en udfordring at få en vuggestue plads. Denne er dog på plads om en måned.
Han er enormt motorisk, kan både gå, løbe og hoppe. Han er generelt meget fysisk aktiv i alle hans vågne timer.

For at få ham stimuleret og for at nogenlunde matche hans energiniveau, går vi til babysvømning og har en medlemskab hos Little House for at socialisere og give god plads til at “tonse”.

Han sidder meget sjældent stille og kigger på noget, det eneste som kan få ham til at sidde stille, er hvis der sættes enkelte specifikke børne-tv på fjernsynet (feks. Byggemand Bob).

Nu til søvnen:

Vi har, nærmest altid, haft ret svært ved at putte ham. Det foregår næsten altid med bevægelse og vi har i langt størstedelen af hans liv, kun lykkes med at få ham til at sove ved at have ham i armene og hoppe på en yogabold.

I den seneste periode på 2-3 mdr. har vi haft ret godt held med at skifte yogabolden ud med en gyngestol.

Vi har også i korte perioder på max 1-2 uger af gangen, kunne lægge ham i sengen og sidde med ham, til han faldt i søvn, liggende.

De seneste 2 uger har så været helt skidt og putning er primært kun lykkes ved lang tid (45-120 min) på yogabolden. 2-3 gange er det lykkes enten at putte ved gyngestol eller kort yogaboldhop.

Når vi holder ham i armene og ikke bevæger os “rigtigt” eller hvis han “opdager” han er ved at falde i søvn, åbner han øjnene stort og ...


Annonce

... skyder ryggen baglæns og forsøger at komme ud af vores arme. Hvis vi, engang imellem, lader ham fri. Vil han bare tulle rundt.
Han er tydeligt træt, da han putter sit hoved ned i tæppe eller andet , men så snart han opdager at han er ved at falde i søvn. Farer han op og skal videre og undersøge et eller andet.

Vi starter oftest putning ca. kl. 19.
Når vi så endelig har fået puttet ham, er det meget typisk at han vågner kort, skal ha en sut eller på anden måde skal hjælpes videre i søvnen imellem 1-4 gange, til vi går i seng kl. 22/22.30.

På det seneste er han så begyndt at vågne op imellem 23.30 og 00.30, hvor vi er vågne imellem 2-3 timer hvor vi forsøger at få ham videre i søvnen. Men han bliver egentlig bare mere og mere vågen og vil formentlig helst bare ud og lege.

Han bliver kun ked af det eller brokker sig, hvis vi forsøger at holde ham i vores arme, eller at bliver liggende. Ellers er han næsten altid glad.

Tidligere har vi haft mest enten problemer putning eller søvnen og så måske 1 kaos aften/nat med begge problemer til stede. Nu har vi 4-6 aftener om ugen, med begge problemer.

Vi har igennem tiden både forsøgt med tyngdedyne, fokus på stimuli om dagen, vild leg om aftenen, stille periode om aftenen, ingen tv 2 timer inden sengetid, aftenbad, zoneterapi og senest kiropraktik. Vi prøver alt og leder stadig, men vi ser desværre ingen logisk sammenhæng i hvornår vi har god putning eller god søvn.

Det er som regel altid let at få ham til at sove middagslur ved 10.30/12 tiden.

Jeg beklager det lange lange brev, men jeg kunne skrive SÅ meget mere. Hvad tænker du om vores situation og har du noget vi kan forsøge os med?

Vi er godt og grundigt gennemtrætte og når endelig sønnike sover, giver hver eneste lyd et kæmpe sug i maven i frygt for at han skal vågne.

Hilsen forældrene

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce