Annonce

Annonce

Svar: Min søn vil ikke overgive sig til søvnen om aftenen


16. december 2023

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor T.

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt du skriver, for I skal naturligvis ikke kæmpe et par timer med at få jeres lille dreng til at sove om aftenen :)

Børn i 4 måneders alderen har ofte en rytme, hvor de går sent i seng. Du skriver, at jeres dreng sover nogle gode lure i løbet af dagen - det er super godt. Hvis han sover, som de fleste børn gør, så sover han sandsynligvis 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Derfor er han højst sandsynligt ikke putteklar, når I forsøger at putte ham, og derfor bliver han så ked af det om aftenen:)

Hans søvnbehov er ca. 15 timers søvn i døgnet, og dette er ofte godt fordelt, hvis han sover ca. 10 timer om natten og 5 timer i løbet af dagen fordelt på 3 lure. Nattesøvnen kan f.eks. ligge mellem kl. 22-08 - og hvis din dreng sover mere om dagen, så vil nattesøvnen naturligt være det kortere, og så vil hans nat f.eks. kunne vare mellem kl. 22 og 07. For mig lyder det som om, at jeres dreng ikke er putteklar kl. 20, hvor I forsøger at putte ham, men at han først er klar til at sove, når klokken er omkring 22.

Jeg vil derfor anbefale, at I ikke ...


Annonce

... kæmper med at få ham til at sove om aftenen. I stedet for at være i soveværelset et par timer, så gør aftenen til familietid. Du kan godt amme ham i soveværelset, hvis han i roligere omgivelser og med lidt mørke bedre kan koncentrere sig om at spise, men det er også helt okay at sidde i sofaen og amme ham der, hvis det fungerer. Når han så har spist hos dig, så brug aftenerne til at pludre og tumle lidt. Lad ham blive stimuleret rigtig godt både motorisk og mentalt - og når det så er sengetid for jer begge, så gør ham klar til natten, am ham og put ham - og lad så først natten begynde der.

Hans rytme vil ændre sig i takt med, at han bliver ældre. Han vil naturligt begynde at kunne have længere vågne og aktive perioder om dagen, han vil måske også begynde at kunne nøjes med to lure dagligt på sigt, ligesom indtag af fastere føde vil spille ind på rytmen - og alt sammen vil det være med til at gøre, at hans puttetidspunkt ændrer sig. Således vil mange børn omkring 6 måneders alderen trives med et puttetidspunkt omkring kl. 20, men lige nu kan kl. 22 være helt normalt :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg håber, at du har fået lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce