Svar: Vuggedød og sovestilling
Kære farmor
Tak for dit brev og stort tillykke med, at du er blevet farmor, hvor er det bare dejligt - jeg kan godt forstå, at du er glad, og du skal endelig nyde det:)
- Og hvor er det godt, at din svigerdatter har sagt, at du skal skrive til mig. Der sker hele tiden ændringer, og nye anbefalinger kommer til, og jeg vil naturligvis meget gerne svare:)
Anbefalingerne for børns sovestilling har ændret sig igennem tiden, og ændringerne er baseret på forskningsresultater og evidens omkring pludselig spædbarnsdød (vuggedød).
I 1970'erne og 1980'erne blev det i Danmark og mange andre steder anbefalet, at spædbørn skulle sove på maven. Det skulle reducere risikoen for kvalme og opkastning og dermed forebygge vuggedød. Derefter blev anbefalingen, at spædbarnet skulle sove på siden, og i 1991 kom anbefalingen om, at spædbørn bør sove på ryggen, da dette er den sikreste sovestilling for at forebygge pludselig uventet spædbarnsdød.
Anbefalingen om at sove på ryggen har gjort en meget stor ...
... forskel. I følge Sundhedsstyrelsen så er antallet af børn, der dør uventet under søvn, faldet fra ca. 120 børn om året til omkring 5 børn eller derunder om året, som følge af de ændrede anbefalinger.
Der gælder især 3 råd, som er vigtige at følge for at forebygge vuggedød:
- Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen
- Undgå rygning
- Undgå at barnet får det for varmt under søvn
Derudover, så anbefales det f.eks. også, at man husker at dreje barnets hoved skiftevis til venstre og højre side, når barnet sover, så man undgår lejringsbetinget fladhed eller skævhed af kraniet. Spædbørn kan få skæv hovedfacon og fladt baghoved, hvis de ligger meget på ryggen, eller hvis de altid ligger og kikker til samme side.
Sundhedsstyrelsen har lavet nogle meget fine retningslinjer, dem kan du finde i Sundhedsstyrelsens Pjece til forældre: "Forebyg vuggedød - og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved".
Jeg håber, at du kan bruge dette svar lidt videre - rigtig god jul til jer og det lille nye familiemedlem:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

