Brev:

Hysterisk ved puttetid

---

Kære Helen.

Tak for dit svar til mit forrige brev. Nu skriver jeg igen fordi situationen har udviklet sig og jeg er i tvivl om vi har brug for hjælp eller det er helt normalt for en 3-årig.

Vi har 3 børn:
E på 3 år, 1 mdr
S og T på 16 mdr

Dig og pædagogerne i børnehaven hjalp os med at forstå at E måske har en form for stress og har manglet opmærksomhed fra sine forældre efter at tvillingerne er kommet. Vi har haft det enormt hårdt med 3 små børn og ingen familie i nærheden og meget af det er desværre bare et vilkår. Men det kan E jo godt mærke.

Hun kan sagtens være en glad og sød pige om dagen, på de gode dage.
I samarbejde med pædagogerne har vi lagt en plan og vi syntes det gik bedre. Hun har fået ble på igen hvilket hun virker glad for - hun er blevet lidt mere mad-modig herhjemme - og hun er blevet en større drillepind end hun var før, så vi syntes det gik bedre. Men så blev det juleferie. Puuuuha.

Det er længe siden at E har haft hysteriske anfald og night terror. Men det har hun igen. Om natten kan man slet ikke nå ind til hende. Vi eskalerer tingene ved at snakke eller røre ved hende. Det bedste vi kan gøre er at tysse på hende lige så stille i nærheden indtil hun selv går i seng igen. Om dagen ligner det lidt night terror hvor berøring gør det værre. Men det er lidt nemmere at distrahere hende med noget andet.
Det var værst omkring den 25.-26. Hvor bedste var taget hjem og vi ‘bare’ var mor og far og børnene.

Vi fik først meget svært ved at lægge hende i seng fra omkring den 22.-23.
Det er som om hun pludseligt var bange for at komme ind i seng.
Det skal lige siges at hun sover på værelse med sin søster S på 16 mdr, som nu bliver puttet først for at vi kan have lidt alene tid med E bagefter. Vi tænker de 30 minutter er vigtige for hende - vigtigere end at læse historie inde ved sengen.
Men det betyder at E får læst historie uden for værelset og bagefter skal gå ind og sove i et mørkt værelse.

Vi tænkte hun måske var blevet bange for mørke? Når jeg spørger hende hvad hun er bange for, svarer hun ikke - når jeg spørger om hun er bange for mørket, svarer hun ikke. Men hun vil gerne have lyset tændt. Og døren skal være lukket så katten ikke kommer ind.

Hun er ikke bange for vores kat om dagen men lige siden ...

---

---

... hun kunnet snakke, har hun fortalt om vores kat når hun har haft mareridt, og hun er bange for at han kommer ind om natten. Så vi forsikrer hende ofte om hvor han er - vi har ikke indtryk af at det er ham hun er bange for lige nu. (Der har været en fase tidligere med frygt for katten, myrer og edderkopper)

Vi har ikke haft travlt med at give hende en større seng da hun er lav af sin højde og tremmesengen fungerede fint. Men vi besluttede den 25. at samle hendes nye seng (som vi havde til at stå), så hun selv kan gå ud af sengen om natten hvis hun blev bange.
Det virkede hun glad for og det har stoppet night terror. Hun går lidt i søvne ind i mellem, men hun sidder bare lidt på børnesofaen nu, og går så i seng igen.

Hun har også færre hysteriske anfald. Hun havde et enkelt idag, d. 28. Men ellers har det hjulpet.

Men vi har stadig meget svært ved at putte hende. Vi tænder et lille lys inde på værelset. Hun går selv derind og sidder lidt ved siden af sengen og så løber hun ud igen og ind i stuen. Her svarer hun ikke længere på spørgsmål. Hun svarer mig ikke når jeg spørger om jeg skal sidde inde ved hende eller ligge i sengen sammen med hende.
Hvis vi bærer hende derind imod hendes vilje så bliver hun hysterisk og kæmper og løber ud igen.

Hvis vi tager det i hendes tempo, og venter tålmodigt til hun er klar så er det først når hun er ved at falde i søvn siddende, at hun går med til at komme i seng og så går hun selv derind og lægger sig og sover næsten med det samme.

Igår fik vi hende til at lægge sig i sengen med meget tålmodighed. Hun lå lidt og jeg troede hun sov, men pludseligt rejste hun sig op igen og løb ind i stuen, og så var det forfra.

Når først hun sover, kan hun sagtens sove hele natten uden problemer.

Lyder det normalt eller skal vi opsøge noget mere hjælp?
Skal vi bare tage det i hendes tempo? Og hvis vi gør det, hvor længe skal vi så regne med at det tager før hun vil gå med ind i sengen med det samme?

Kan det være mørket hun er bange for?

Og ville det alligevel være bedre at putte piger samtidigt så der er lyst når vi starter inde på værelset?

Det er meget frustrerende og det er svært at være tålmodige, fordi de to timer vi har om aftenen som regel er den eneste pause vi har i løbet af hele dagen.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---