Svar: Han er bange og vil ikke sove
Kære Tina
Dejligt at høre at rejsen til Danmark gik godt:o)
Med hensyn til din dreng, så er det sådan at alle børn oplever at blive bange. Det er en normal reaktion for et barn, og alt efter hvilken alder barnet har, så kan det blive bange for forskellige ting.
Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssig, fordi det er med til at holde barnet fra situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af angst for f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever det også en fysisk reaktion som f.eks. hjertebanken og gåsehud og alt efter hvor gammelt barnet er, kan det have forskellige tanker og forestillinger. Angst er ofte forbundet med bekymring om fremtidige eller tidligere trusler, hvorimod frygt er mere her og nu orienteret.
Med den alder jeres dreng har, er det naturligt at han kan føle angst og være bange for f.eks. mørke og tordenvejr. Han begynder at have fornemmelse for at noget kan være farligt, men han er endnu ikke i stand til at skelne imellem fantasi og virkelighed. Netop derfor er han ekstra bange for netop tordenvejr og mørke og børn kan i den alder også begynde at have uhyggelige fantasivæsner.
Jeres dreng skal være omkring skolealderen før han er i stand til at tænke mere logisk. Og det er derfor begrænset, hvor meget I kan forklare og få ham til at forstå.
Det ...
... bedste I lige umiddelbart kan gøre, efter min mening, er derfor at prøve at give ham så meget omsorg og ro, som muligt. Hvis han mærker jeres angst og uro, så 'smitter' det og derfor er det vigtigt at I er så rolige som overhoved muligt.
Jeg synes det er en udmærket idé at lægge ham ind i soveværelset. Ikke at I behøver at flytte hele sengen, måske kunne en madras på gulvet være en løsning. At købe en helt ny seng igen - virker lidt drastisk. Jeg tror nemlig ikke det er sengen, han har det svært med, lige nu handler det mere om at han skal lære at 'mestre' sin angst.
Med det mener jeg, at det jo er en del af hans udvikling at blive bange. Derfor skal I give ham den tryhed han har behov for lige nu. Ikke fokusere unødigt meget på det, men samtidig lade ham vide at I passer på ham og han tryg kan lægge sig til at sove.
Da han endnu ikke er så gamme, så er trygheden nok det vigtigste. Hvis det fortsætter og han begynder verbalt at give mere udtryk for sine fantasier, så kan det nogle gange hjælpe at give uhyret/tordenvejret navn. At få personificeret tingene kan nogle gange hjælpe og afmystificere det hele lidt, så barnet falder bedre til ro. I kan overveje om han er for lille til dette, eller om I evt. skulle forsøge at sige godnat til tordenvejret - hvis det sover, så kan han også sove:o)
I kan også prøve om I kan finde børnebøger om det at være bange - der er sikket masser at bøger i USA om børn som er bange for forskellige ting, tordenvejr, mørke osv.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

