Brev:
Nedsat appetit? - 21 mdr.
Kære Helen
Godt nytår.
Åh, det der med mad.
H er en skøn lille spradebasse, som vi aldrig har oplevet store udfordringer ved i forhold til mad, når man sammenligner med nogle andre børn. Han er normalt ret glad for mad og for at sidde med ved bordet.
Men ind i mellem, så kommer der nogle perioder, hvor han bliver ret skør omkring måltiderne og meget selektivt spisende, og jeg er altid lidt på herrens mark med hvordan, man bedst griber det an.
Jeg ved efterhånden, at i perioder med udviklingsspring, så kan H få nedsat appetit, ligesom han åbenbart også får et lettere nedsat søvnbehov. Lige nu er der knald på udviklingen - jeg mærker det på, at han er mere klyngende og bange for ting, end ellers, på at han sover dårligere lure og så på måltiderne, samtidig med at han virkelig rykker sig i forhold til sproget og hans lege, etc. Så det er tydeligt, hans lille hjerne har vokseværk.
Han vil rigtig, rigtig, rigtig gerne bestemme alting - også, hvad han skal spise, hvilket aldrig er det, han får serveret. Og han er meget ufokuseret og uinteresseret i mad generelt, hvilket er anderledes end det plejer.
Det har hjulpet, at jeg er begyndt at servere for ham ved bordet mens han kan se det, men han spiser stadig ikke ret meget, og vil hellere lege med sin mad eller give den til mig. Det er umuligt at forudse, ...
... hvad han vil spise, så selvom jeg serverer hans livretter kan det være, han kun spiser broccoli.
I løbet af en dag ender han, lige for tiden, med at spise nok halvdelen af hvad han plejer - max.
Han spiser dog altid sin havregrød til morgenmad, Så jeg trøster mig med, at han får noget indenbords der, men det er stadig en bekymring.
Jeg kan ikke lide tanken om, at han er sulten, så hvis han intet vil spise til et måltid, bliver der tilbudt andre ting, men omvendt duer det heller ikke, at han bare får lov at leve af havregryn, pandekager og frugt - eller hvad?
Tit vil han faktisk ikke engang have grøden heller, hvis jeg tilbyder ham det efter aftensmad, og så spekulerer jeg meget over, om han mon er sulten, og om jeg skulle fortsætte med at tilbyde ham ting. Men jeg kan jo ikke tvinge mad i ham.
Det bekymrer mig bare altid, når han pludselig spiser markant mere end ellers.
Han er ikke syg overhovedet, det ved jeg. Han er måske en hjørnetand påvej, som også kan drille lidt.
Nogengange kan jeg mærke på ham, at han mangler energi, og så hjælper det tit at tilbyde ham noget, som han så spiser - altså når han pludselig er blevet virkelig, virkelig sulten. Ellers virker det faktisk til, at han ikke selv er påvirket af sit småtspiseri.
Hvad tænker du om sådan en situation?
Med venlig hilsen
Mor til H
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.