Svar: Menstruation efter fødslen - 5 mdr.
Kære Marlene
Tak for dit brev :)
Hvor lang tid der går, før man får sin menstruation igen efter fødslen, kan variere betydeligt. Mange kvinder oplever, at deres menstruation først kommer, når de stopper med at amme, eller når de trapper så meget ned, at de f.eks. kun ammer 2-3 gange i døgnet, da amning ofte forsinker genoptagelsen af menstruationscyklussen.
Da du ammer, så er det derfor helt normalt, at du stadig ikke har fået din menstruation, selvom lillebror nu nærmer sig 6 månedersalderen - og selvom du er begyndt at give skemad. Hvis du ikke ammede, så ville din menstruation kunne vende tilbage inden for få uger eller måneder efter fødslen - hvis man giver modermælkserstatning vil menstruationen ofte komme tidligere, end hvis man ammer - der er dog ingen ...
... faste regler for, hvornår menstruationen vender tilbage.
Derfor anbefales det også, at man bruger prævention, selvom menstruationen ikke er vendt tilbage efter en fødsel. Med mindre, naturligvis, at man ønsker at blive gravid igen;) Hvis man f.eks. har en 28 dages menstruationscyklus, så vil ægløsningen ligge omkring dag 14. Det betyder, at man kan have ægløsning og dermed blive gravid ca. 14 dage, før menstruationen kommer - og dermed kan man blive gravid før den første menstruation efter fødslen.
Det er derfor rigtig fint, at du har taget en graviditetstest, hvis du mistænker, at du kunne være gravid:) Men det er som sagt helt normalt, at menstruationen endnu ikke er vendt tilbage.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

