Annonce

Annonce

Svar: MME i grød


4. januar 2024

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig fint, at du er begyndt at gøre klar til skemad. Det kan være praktisk i hverdagen, hvis du blot kan tage en lille smule op af fryseren. I begyndelsen gives kun smagsprøver, så lidt af gangen er rigtig fint. Der er dog lidt ting, som det er godt at være opmærksom på, så det er rigtig godt du skriver:)

Til hjemmelavet grød og grøntsagsmos skal du tilsætte modermælkserstatning (MME) og fedtstof. Du kan også bruge udmalket modermælk (MM) i stedet for MME, hvis du hellere vil det. Nogen foretrækker at bruge udmalket modermælk i starten, for at overgangen mellem modermælk og skemad ikke skal være for stor, andre bruger MME fra starten. Du kan gøre det, som du umiddelbart tænker vil passe bedst til dit barn og jeres familie, men der skal tilsættes mælk (MME eller MM) og ikke udelukkende vand.

Du bør variere mellem forskellige typer fedtstof, og meget gerne ikke kun bruge smør og smørbare produkter, da dit barn får en del af denne type fedt via mælken. Du kan i stedet give f.eks. majs-, raps-, solsikke-, vindruekerne- og olivenolie.

Til frugtmos bruges normalt ikke fedtstof eller modermælkserstatning. Frugtmos bør ikke gives som et selvstændigt måltid, netop fordi det ikke indeholder nok energi. Frugtmos kan f.eks. bruges som topping på en grød, for at give yderligere variation og smag. Frugtmos indeholder ofte C-vitamin, der kan være med til at sikre, at jern optages bedre fra grøden.

Afkøl den færdiglavede mos i køleskabet, del mosen op i mindre portioner og kom i fryseegnede bøtter. Skriv dato på, de kan holde sig max ...


Annonce

... en måned i fryseren - derfor skal du ikke lave alt for meget af gangen, for en del kan risikere at gå til spilde:) Det gælder både frugtmos og grøntsagsmos.

Når du vil gemme grøntsagsmos i fryseren, så kan det være en god idé at lave mosen uden modermælkserstatning og først tilsætte dette før servering. Når mosen skal bruges, så tø den op direkte i gryden og tilsæt så fedtstof og modermælkserstatning til portionen.

Når du på et tidspunkt skal begynde med kød og fisk i grøntsagsmosen, så kan du f.eks. koge små deller (kød eller fiskeboller), som du fryser ned. Når kød eller fisk skal bruges, bør det optøs i en skål i køleskabet, men du kan også optø et par deller i en frysepose i en skål med koldt vand - aldrig varmt vand. Optøet kød og fisk tilsættes grøntsagsmosen og varmes med i gryden før servering.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Genfrys aldrig mad, der har været frosset.

Lav ikke for meget - det kan som sagt kun holde sig en måned i fryseren. Hvis dit barn er 4 måneder nu, og I først starter med skemaden om en måned, så vil den mad, som du laver nu være blevet for gammel. Derudover så er det godt stille og roligt at lade udgangspunktet være de grøntsager og den mad, som du selv spiser. På den måde sikrer du dit barn variation, og du vænner også dit barn til gradvist at spise familiens mad:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Læs også meget gerne "Helens bog om Børn & Mad", som guider dig igennem fra de første smagsprøver til dit barn er 18 måneder gammelt Du kan i den også slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad dit barn må få, hvornår og hvordan.

Rigtig god appetit!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce