Annonce

Annonce

Brev:

Forstoppelse efter grødopstart


30. januar 2024

Alder:
5 mdr.

Forstoppelse efter grødopstart

Kære Helen,

Vi har den gladeste lille krudtugle på 5 1/2 måned, som i det store hele trives rigtigt fint. Vi har dog udfordringer med grødopstart, som udfordrer maven på vores ellers madglade pige!

Vi startede med grød og grøntsagsmos allerede da hun var 4 måneder og 1 uge efter vejledning fra vores sundhedsplejerske, da hun havde udvist meget stor interesse siden 3 1/2 måneders alderen . Vi startede med 1 måltid aften, som hurtigt blev til 1 dl grød/mos, som blev og stadig bliver slugt med den største iver. Det skal lige tilføjes at hun bliver fuldammet ved siden af, og hun ammes efter hvert måltid grød/mos for at sikre væske nok.

Udfordringen er, at hun efter 1 1/2 måned stadig lider af forstoppelse. Vi skal kæmpe for hver en lille lort, som kommer ud som en forholdsvis fast, meget ildelugtende pølse… hun har pt. ikke afføring hver dag, og vi skal nærmest presse det ud - massere, amme, og op på puslebordet og cykle og presse knæene forsigtig op mod maven, og så skal vi være lidt heldige… Det påvirker hendes nattesøvn (hun ligger uroligt og prutter og ...


Annonce

... prutter), det påvirker hendes lure (3 lure dagligt, som under normale omstændigheder ligger tæt op af din anbefalede dagsplan), det påvirker hendes humør, og det påvirker hendes lyst til leg og mavetid (hun er ellers en krudtugle, og der er fart på den motoriske udvikling).

Vi er nu dér hvor vi giver pause fra grød og mos 2-3 dage ugentligt (de dage hvor hun ikke har haft afføring), selvom hun efterspørger “at spise med” ved aftenbordet - lige lidt hjælper det, og det er jo synd for hende, at hun ikke får lov til at deltage.

Hun får vand løbende i løbet af dagen, og vi ammer forholdsvis hyppigt. Hun har mange tunge bleer i løbet af dagen, så hun virker til at få væske nok. Det skal siges, at både sundhedsplejerske og læge har haft mistanke om en mild grad af silent refluks, men er ikke blevet behandlet da hun altid har været i trivsel og taget fint på.

Nu er mit spørgsmål så: kan vi tilbyde grød og mos på en mere skånsom måde? Vi er jo bare gået igang uden en egentlig plan og troede at hun hurtigt ville komme op på 2 måltider dagligt, men nu står vi her…

Hilsen herfra

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce