Brev:
Vil ikke tage flaske og stop af natamning

Kære Helen
Så er vi hjemme fra en hård men heldigvis også god tur. Nu skal vi til at have sat gang i nogle gode nye soverutiner for vores dreng som mens vi var afsted ammede helt vildt meget, særligt om natten blev det til hver eller hver anden time. Og samtidigt ville han pludselig ikke tage flaske mens vi var afsted. Så jeg er træt og har brug for at der sker noget.
Jeg vil gerne høre dig hvordan vi bedst muligt gør det. Min mand skal på barsel nu og er klar på hårde nætter, men vi vil samtidig også gerne at det ikke bliver helt traumatisk for ham at gå fra så meget bryst til næsten ingenting om natten.
Han har tidligere været glad for flaske med MME, men på turen nægtede han pludseligt. Vi vil gerne tilbage til at han kan få en natflaske på MME.
Jeg prøver at gøre det du tidligere har beskrevet med at give bryst og tage det fra ham af flere gange. Men synes både det er hårdt at gøre en hel nat når jeg i forvejen er så presset på søvn og så føler jeg at det stadigvæk bibeholder hans behov for at få brystet i munden for at sove videre. Han bruger jo fint sut, så suttebehovet burde jo være fint dækket der.
Hvordan fungerer det at tage kold tyrker hvor min mand sover med ham og så simpelthen nægte ham brystet hvis ikke der er gået 3 timer? Så vi sikrer os at der ihvertfald kommer stræk på det interval? Samtidig ved jeg ikke ...
... om det er for voldsomt for så lille et barn.
Han spiser godt om dagen, har god appetit trods at han også ammer en del der. Det prøver jeg også at skære ned på nu, men ved ikke om jeg bør starte med at skære ned på nat frem for dag? Han bliver ammet tidlig morgen, til morgenluren og til eftermiddagsluren og så nogle gange endnu en amning inden aften afhængigt af hvor tidligt han er vågnet.
Dvs jeg ammer måske 8-9 gange i døgnet hvilket jeg føler er alt for meget. Jeg skal også til at søge arbejde nu og vil ikke være hjemme hver dag. Her satser vi så på at han vil tage flaske igen som han tidligere har gjort så min man kan putte ham på MME til luren.
Nætterne har været det samme uanset om vi har givet aftengrød, dobbeltammet eller givet stor flaske, så jeg tror virkelig ikke at det handler om sult om natten, men mere om tryghed. Men kan selvfølgelig alligevel blive i tvivl om der kan være noget sult inden over. Men synes alligevel det ville være mærkeligt hvis han var sulten hver anden time natten igennem når han nu både ammer meget og spiser godt om dagen. Han vokser også godt og har en god tyk størrelse, så det er tydeligt at se at han ikke mangler noget.
Håber du kan komme med nogle tips til hvordan vi kan gøre med nætterne, amning, flaske osv så det bliver lidt mere optimalt for os alle herhjemme.
De bedste hilsner
mig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.